Prøv avisen

Lisbeth Smedegaard Andersen: Jeg er lykkelig over at kunne stå op hver morgen

”Jeg havde allerede som ung beskæftiget mig med at skrive sange og salmer,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen i lydserien ”Senior med mening.” Foto: Leif Tuxen

Salmer er stadig et spændende omdrejningspunkt i mit liv. Man kan jo skrive salmer om sin taknemlighed over at være i live, fortæller 84-årige Lisbeth Smedegaard Andersen i lydserien ”Senior med mening”

Lisbeth Smedegaard Andersen var hjemmegående husmor med fire børn og teologiske studier, fra hun var 37, og siden blev det yderligere til blandt andet cand.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet.

”Det passede jo rigtig godt at kombinere teologi og kunst, for det har jo kørt parallelt i flere hundrede år, og det gjorde det hele noget bredere,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen og fortsætter:

”Jeg havde allerede som ung beskæftiget mig med at skrive sange og salmer, og da jeg blev præst, syntes jeg faktisk, at der manglede nye salmer, som talte et tydeligere sprog.”

Det er gennem tiden blevet til flere hundreder salmer, og den passion fortsætter stadig, fortæller Lisbeth Smedegaard.

”Når man arbejder med noget, man gerne vil være god til og få sine tanker formuleret så tydeligt som muligt, er man nødt til at arbejde med sproget,” og med et stort smil på læberne fortsætter hun, ”og det er jo rigtigt nok det der med Helligånden som inspiration, men den må jo også godt få en hjælpende hånd.”

Lisbeth Smedegaard Andersen er et yderst beskedent menneske, og med stor taknemlighed til livet, ikke mindst som kvinde, hvor hun husker os på, at kvinder aldrig før har haft så gode muligheder som nu, hvilket også er kommet hende selv til gode. Herudover også taknemlighed for, hvordan verden trods alt har forandret sig med langt mere fred og muligheder for menneskeheden, og at hun selv har fået den gave at blive så gammel.

”Jeg er lykkelig over at kunne stå op hver morgen og tænke på de opgaver, jeg gerne går i gang med, og her er salmer stadig et spændende omdrejningspunkt. Man kan jo skrive salmer om taknemlighed, og på direkte opfordring henviser hun til en af sine egne salmer, der står hendes hjerte nærmest ”Der våger i verden et kærlighedsord” og herfra vers fem: ”

”Guds kærlighed lever i menneskeord / – det lægges i munden på dig – / og hver gang vi sammen bekender: ”Vi tror” / så bringer vi bud om en vej / hvor håbet kan flyve som fugl over vand / langt ind i Guds dejlige land”.

Stærke ord, som Lisbeth Smedegaard Andersen yderligere sætter en kommentar på:

”Nogle kunstnere siger, at når de maler et billede, så er det også en form for dialog mellem billede og kunstner, men når billedet er færdigt, og vi ser på det, så starter en ny dialog mellem billedet og den, der ser det, og på samme måde håber jeg, at jeg kan gøre det med mine tekster.”

Sidste efterår skrev Lisbeth Smedegaard en allehelgen-kantate i anledning af Folkekirkens Ungdomskor, der havde 50-årsjubilæum, og allerede i den kommende påskeuge er der igen uropførsel af et værk, denne gang i Sorgenfri Kirke med en passion, skabt i samarbejde med kirkens organist Peter Navarro-Alonso. Den tager udgangspunkt i Det Gamle Testamente og med særlig fokus på kvinder, så endnu engang er der lagt op til billeder, ord og musik i dialogform. Det er tanken, at passionen senere skal opføres rundt om i landet, og Lisbeth Smedegaard Andersen har mod på at fortsætte med det inspirerende arbejde, hvis muligt: ”Vi beder Gud om at have tålmodighed med os lidt endnu,” siger hun ydmygt, og vi andre har fortsat muligheden for at følge hendes værker om verden i dialog mellem ord, billeder og virkelighed.