Haveglade læsere giver råd om jordbær og såning

Stiklinger fra etårige planter dur, og er planterne ældre, så er det med risiko for knoklede og tørre bær. Det var et af de svar journalist Lise Søgaard, som er nybegynder i kækkenhaven, modtog, da hun efterlyste tips til jorbærbedet fra læserne

Lad jordbær stå det samme sted i mange år, giv dem en tur med græsslåmaskinen i sensommeren, så spirer de frem på ny og smager dejligt, skriver en læser. –
Lad jordbær stå det samme sted i mange år, giv dem en tur med græsslåmaskinen i sensommeren, så spirer de frem på ny og smager dejligt, skriver en læser. – . Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix.

I forrige uge blev Bagsidens haveglade læsere spurgt, om der findes en grund til, at man sår sin køkkenhave til i lige rækker. Og jeg efterlyste hjælp til at udvælge stiklinger i jordbærbedet.

Det sidste var måske lidt på den sene kant, eftersom planterne nu har sat blomster, nogle små bær, og man nænner nærmest ikke at aflive nogle af dem. Det blev til lidt udtynding af de ældste planter og tilhørende stiklinger, for de svar, jeg modtog, var temmelig enslydende: Stiklinger fra etårige planter dur, og er planterne ældre, så er det med risiko for knoklede og tørre bær. I det hele taget, som én læser påpegede, gælder det om at udvælge ”arvinger” fra de bedste planter, man har.

”Det er vigtigt at tage nye planter fra gode planter, der give mange og pæne bær. Afmærk dem i sæsonen,” lyder rådet fra Per Mortensen.

En anden læser ved navn Helle Hvitved kommer med dette råd, som jeg tænker at afprøve, når jordbærbedet engang rykker ud af højbedet. For det virker også som en bæredygtig løsning: ”Min mand har haft de samme senga-jordbær til at stå det samme sted siden 1997. De får en gang med græsslåmaskinen i sensommeren, og så spirer de frem på ny.”

Bærrene skulle efter sigende ikke blive så store, men smage dejligt.

Hvad angår såningen, så indkom flere advarsler end kreative bud på alternative mønstre i køkkenhaven.

”Livet er for kort til bredsåning,” skriver Inger Lise Martsum og henviser til en såningsmetode, hvor frøene strøs med løs hånd ud over et forberedt areal. Så er det sagt.

Det er alt andet lige meget, meget lettere at skelne skidt fra snot, ukrudt fra salat, når man sår i rækker, skriver det overvejende flertal. Spiraler a la Søren Ryge kan til nøds gå, men de skal laves ret store med gangstier imellem, så man kan komme til ukrudtet, lyder det også.

Flere påpeger desuden, at det jo ikke er alt, der altid kommer op af jorden, og at rækker i det tilfælde giver et nogenlunde overblik.

”Når jeg ser reklamer i blade eller på frøposer, så ser alt ud til at lykkes. Men sådan er Guds skaberværk ikke skruet sammen, husk Adams besked, da han forlod Edens have,” skriver en læser ved navn Carl Gunnar Christensen.

Ja, med møje skal vi skaffe os føden alle dage, åbenbart. Tak til læserne for de mange gode svar, også dem, der ikke er nævnt her.