Lørdagsmad: Det er tid til at spise figner

Poul Joachim Stender har plukket et hav af figner og har samtidig studset over, hvad frugten har med lussing og nysgerrighed at gøre

Poul Joachim Stender var som barn kun vant til at få tørrede figner til jul. Nu spiser han friske figner fra eget træ.
Poul Joachim Stender var som barn kun vant til at få tørrede figner til jul. Nu spiser han friske figner fra eget træ. Foto: Poul Joachim Stender.

Det er figentid.

Jeg har sat trappestigen op ved mit store figentræ og plukker den ene modne figen efter den anden. I min barndom fik jeg aldrig friske figner. De tørrede og sammenpressede figner blev kun serveret ved juletid. Til gengæld fik jeg en masse ørefigner.

Mens jeg fylder min kurv med figner, spekulerer jeg på, om der er en sproglig sammenhæng mellem figen og ørefigen og nyfigen. Jeg googler ordene. Det er der ikke. Og alligevel synes jeg, der er en vis sammenhæng.

Hvis de ørefigner, jeg fik som barn, havde været lige så bløde som mine smukke, blåviolette figner, havde min skoletid været mere lykkelig. Og samtidig synes jeg, at det er uundgåeligt at være nyfigen, når man har en solvarm figen i hånden.

Hvilke retter kan man bruge den til, så den får lov til at slippe al sin smag og kraft løs? Jeg vælger en figensalat, hvor fignerne skal klinge smukt sammen med appelsin og honning. Og så en kyllingeret, hvor de sødmefulde figner skal have modspil fra gedeost og karse.

Se opskrifterne på figensalat og kylling med figner efter billedet.

Figner fungerer til denne kyllingret, hvor de sødmefulde frugter skal have modspil fra en salat med gedeost og karse.
Figner fungerer til denne kyllingret, hvor de sødmefulde frugter skal have modspil fra en salat med gedeost og karse. Foto: Poul Joachim Stender