Louise fra abonnement: Sang og oldemor giver glæde

Distributionsleder Louise Harbo har jongleret med to skærme og to børn i sit hjemmekontor. Coronakrisen har også medført en ny taknemmelighed

Louise Harbo i sit hjem, der siden den 11. marts også har været kontor, dagpleje og børnehave. – Privatfoto.
Louise Harbo i sit hjem, der siden den 11. marts også har været kontor, dagpleje og børnehave. – Privatfoto.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned den 11. marts, gibbede det noget i Louise Harbo, da der var udsigt til hjemmearbejde i en længere periode. Med to små børn og to fuldtidsarbejdende forældre skulle det nok blive et interessant puslespil at få til at gå op.

Interessant dækker over både hektiske, hårde og oplivende oplevelser de seneste fem uger i Louise Harbos liv. Hun arbejder som distributionsleder i Kristeligt Dagblads abonnementsafdeling og skal sikre en god kundeservice. Samtidig har hun også skullet sikre en god moderservice for drengene på henholdsvis 15 måneder og tre et halvt år, for der har skullet fodres, puttes og ikke mindst underholdes.

”Så det har været en anelse kaotisk til tider med både legoklodser, bleskift og Gurli Gris-soundtrack midt i arbejdet,” fortæller Louise Harbo og ler samtidig.

For man må også kunne grine ad den tumultariske situation i huset i Taastrup med konstante afbrydelser ved bordet i stuen, der både er kontor, legeplads og spisested.

”Der bliver i den grad multitasket, men vi måtte finde en måde, så vi har været gode til at skiftes til at arbejde og passe børn. Men der er nogle ting i mit arbejde og avisproduktionen, der skal gøres på bestemte tidspunkter, og der har da været momenter, hvor jeg har haft en lille kravlende rundt på mig, mens jeg skulle gøre noget færdigt ved computeren. Jeg har også hentet mine computerskærme, som er lettere at arbejde på. Den vanlige kontakt til trykkeri og distributører har dog altid været over mail eller telefon, så det har ikke ændret sig. Til gengæld kan jeg ikke gå til en chef eller en teknisk ansvarlig, og det klarer vi så på anden vis,” fortæller hun.

Tiden i hjemmeisolation har været både stressende og hyggelig.

”Det er jo hyggeligt at se deres leg, og når den lille så sover, kan man bruge et par timer med den ældste. Desuden er jeg velsignet med en mand, der er kok, som har mere tid til at lave mad til os. Så der bliver hygget meget om gryderne og lavet sæsonens simremad. Vi forsøger desuden i højere grad at støtte de lokale specialitetsforretninger og butikker.”

Og så har coronakrisen også sat andre tanker i gang:

”Jeg sætter i højere grad end før pris på at leve i et velfungerende samfund, hvor sundhedssystemet tager sig af dem, som har behov for det, og hvor jeg kan få stort set alt, hvad jeg har brug for, leveret. Et samfund, hvor min forbindelse til omverdenen er så stabil, at vi kan samle hele familien til påskehygge på video-samtale med deltagere fra min søn på et år til mine børns oldemor på 80, som har fået fuldstændigt styr på sin iPad,” siger hun og fortsætter:

”Jeg glæder mig også over de mange nye påfund som fællessang og online-arrangementer for at være sammen. Min mand er fra sin egen lille virksomhed begyndt at afholde online-rom- og portvinssmagninger med fakta, smagsnoter og røverhistorier om de forskellige flasker, han har sendt til deltagerne. Jeg glæder mig også stadig over at få mulighed for at opleve mine relativt små drenge på lidt tættere hånd, end jeg plejer. De udvikler sig og finder på sjov og – især – ballade, når de er herhjemme hele dagen,” siger Louise Harbo.

Efter institutionerne nu er åbnet igen, er hun også blevet meget taknemmelig for pædagogerne i børnenes institutioner, der knokler med at sikre en tryg og så normal hverdag som muligt, samtidig med at de skal overholde regler og påbud.