Lysets farver styrer vores døgnrytme

Lys har stor betydning for vores velvære, hvilket kan betyde, at danskerne må droppe hyggebelysning i dagtimerne

Nu går det for alvor mod lysere tider, og det er godt for os nordboere, for vintermørket er slet ikke for sarte sjæle. – Foto: Leif Tuxen

Når kalenderen i weekenden viser den 2. februar, er det kyndelmisse. Det fejrer vi med lys, selvom vintermørket endnu har overtaget. Men fra nu går det for alvor mod lysere tider, og det er godt for os nordboere, for vintermørket er slet ikke for sarte sjæle.

”Vi er ligesom planter, så vi kan ganske enkelt ikke leve uden lys. Vores fysiologi og øjne og hjerne er egentlig designet til at bo på en savanne i Afrika, hvor solen altid står op klokken 6 og går ned klokken 18. Men heldigvis er vi blevet meget dygtigere til at designe det kunstige lys efter årstiderne og vores døgnrytme, og det er særligt vigtigt på vores nordlige breddegrader, hvor vi opholder os rigtig meget indendørs,” fortæller Anne Bay, der er direktør i Dansk Center for Lys, en forening for mennesker, der arbejder med lys og belysning i alle afskygninger.

Hun fortæller om en opdagelse i 2002 af nogle særlige celler (såkaldte ipRGC-celler) på øjets nethinde, som mennesket alene bruger til at sanse, om det er nat eller dag, og som er følsomme over for en speciel del af lysspektret. Her fandt to forskere ud af, at de farver, der er meget af i dagslys, ligger i den blå ende af lysspektret. Og det var særligt de blå farver, de nyopdagede celler reagerede på.

”Så når der er meget blåt lys, så ved kroppen, at det er dag. Den viden har man sidenhen kunnet udnytte ved, at der nu bliver tænkt meget mere over, hvordan vi laver kunstig belysning,” fortæller Anne Bay.

Særligt har overgangen fra gammeldags glødepærer til LED betydet, at det i dag er muligt at manipulere et lys frem, som passer bedre til vores døgnrytme. Og selvom danskerne er eksperter i hyggebelysning, må vi nok i dagtimerne til at vænne os til et koldere lys, når vintermørket trænger sig på.

”Et køligt lys bliver ikke forbundet med hygge. Men lige nu er der et paradigmeskifte i gang i forhold til at forestille sig, hvad det er for noget lys, der er godt for en i løbet af dagen. Her om vinteren, hvor lyset i dagtimerne er meget sparsomt, er det en god idé med køligt lys, som forlænger det sparsomme dagslys ind i rummene,” siger Anne Bay.

Den viden har patienter og vinterdepressive på psykiatriske hospitaler og plejehjem allerede glæde af. Forskning viser, at man blandt andet har kunnet gøre dementes meget svingende døgnrytme mere stabil ved at manipulere med lyset og lave nogle bløde overgange, som passer til døgnets skift, fortæller Anne Bay.

Der findes også systemer, som man kan bruge derhjemme.

”Man kan for eksempel ved hjælp af sin iPad tidsindstille lyset i soveværelset, så man bliver vækket af en kølig lysfarve med ’sollys’, der ligner dagslys, så man kan føle sig mere kvik om morgenen – også om vinteren,” siger Anne Bay og tilføjer:

”Men man skal endelig fortsætte med den skønne danske hyggebelysning om aftenen. Det får os til at falde til ro og sove godt.”