Foran knap hver sjette danskers hoveddør står sommetider en kasse med ingredienser til nogle måltider. Det kan være en trækasse med økologiske grøntsager, en hvid flamingokasse fyldt med is og ”havfriske fisk” eller en kasse, hvor der er klimakompenseret for indholdet.
Med over 100 forskellige måltidkasser på markedet, er der muligheder nok. Det kan være en jungle at finde rundt i, men der er en grund til, at udbuddet er så specialiseret.
Måltidskasser i alle afskygninger er de seneste år blevet mere og mere populære. Det viser tal fra analyseinstituttet Wilke. 16 procent af danskere havde i januar 2022 et abonnement på måltidskasser, og det er en fordobling fra 2018, hvor tallet var 8 procent. Coronakrisen kan have spillet en rolle i stigningen, og om interessen fortsætter under den seneste tids prisstigninger er endnu uvist.
Det er i høj grad bekvemmelighed, der får folk til at bestille kasserne, fortæller livsstilsekspert og trendforsker Julia Lahme. Mange familier har en travl hverdag, hvor det at få handlet og tilberedt maden til spisetid kan være svært at få til at lykkes. Kasserne, hvor man får akkurat det, man skal bruge til ugens aftensmad, kan desuden være med til at mindske madspild.
”Og så er der mange, der mangler inspiration i hverdagen. De føler, at de lærer at lave mad på en anden måde, når de laver retter ud fra måltidskasserne,” siger Julia Lahme.
En e-handel undersøgelse fra Dansk Erhverv i 2021 giver Lahme ret. 41 procent svarede, at måltidskasserne gav dem mere inspiration. 39 procent brugte kasserne til at slippe for indkøb, og 36 procent oplevede, at en måltidskasse gav mere variation i madlavningen og sundere kost.
Det er trendforskerens indtryk, at der primært er tale om to typer, der abonnerer på måltidskasser, og de bor begge i byerne: Travle børnefamilier og singlekvinder. Hver femte børnefamilie modtog sidste år en måltidskasse.
”Det er folk, der ikke vil gå på kompromis med et velsmagende måltid, og som i forvejen har en holdning til mad,” fortæller hun.
Når der findes så mange forskellige kasser, så skyldes det, at firmaerne markedsfører sig på forskellige værdier, fortæller Julia Lahme. Valget af måltidskasse afspejler således forbrugerens syn på madkultur, der kan være meget individualiseret.
”For eksempel er Aarstiderne en klassiker. De var de første på markedet, og der er mange førstebølgeøkologer og familier, der køber derfra,” siger hun om firmaet, der på deres hjemmeside har billeder af gulmalede gårde og spirende planter. Når man vælger kasse, kan man læse klimaaftrykket for hver valgmulighed.
Et andet eksempel er Skagenfood, der skiller sig ud ved at fokusere på frisk fisk. På hjemmesiden kan man udover måltidskasserne også bestille kasser kun med fisk, weekendkasser til at lave japanske gyozas eller hummerbisque og forskellige slags vin.
”Skagenfood kan få et lille skær af at være mere gourmet fremfor hverdag. Dem, der betaler mange penge for at gå ud og spise, vil også gerne have en Skagen-kasse,” siger Lahme.
Og så er der dem, der har fat i de unge med vegetariske og veganske retter, som eksempelvis firmaet Simplefeast, der ifølge Julia Lahme er meget urbant og ungt med reklamer på sociale medier. Og måltidskasseudbyderen Hellofresh, som ifølge Lahme primært appellerer til singler og mindre husstande.
Måltidskasserne er kommet for at blive, mener Julia Lahme.
”Men vi vil se nogle alternativer, nu hvor fødevarepriserne stiger. Nogle vil måske markedsføre sig mere på pris frem for tillægsværdier som at være vegansk, økologisk, jord-til-bord. Et år ude i fremtiden kunne der godt være et marked for, at det bare skal smage godt og være nemt.”
Julia Lahme har selv haft abonnement på Aarstidernes grøntsagskasse, som kommer uden opskrifter og senere Simplefeasts måltidskasse:
”Det siger nok om mig, at jeg går meget op i økologi og har en holdning til mad,” fortæller hun.
Hun bruger ikke længere måltidskasser, fordi hendes børn går til fritidsaktiviteter og sjældnere er hjemme til mad. Når de er, har de ofte venner med, så mængden i måltidskassen ikke slår til.