Hvis det faktisk er rigtigt, at kært barn har mange navne, må mælkebøtten være en af landets absolut mest elskelige planter. Den har nemlig flere end 125 danske navne, og det er endda langtfra nok til at beskrive de i alt cirka 420 arter.
Ikke alle navnene er dog lige flatterende: troldblomst, hundeurt, lusekonge og den vel nok groveste: fandens mælkebøtte! Det har formentlig noget at gøre med, at den ekstremt udbredte plante etablerer sig på alle former for lysåben jord og kan være svær at slippe af med igen. Dens rødder kan nemlig være længere end 25 centimenter lange og have en ganske genstridig natur. Og hvad værre er: Når de smukke gule blomster visner, sætter planten masser af frø - uden at være befrugtet - som villigt spirer i bede og græsplæner.
Men det er ikke kun disse jomfrufødsler, der gør mælkebøtten speciel. Den kan nemlig spises, hvis bladene er unge, og smager dejligt i eksempelvis salater. Bladene bruges også som foder til mindre husdyr og er rige på både A- og C-vitamin. Roden er desuden blevet brugt som kaffeerstatning, og mælkebøttens saft virker let smertestillende og kan derfor smøres på huden før eller efter berøring af brændenælder.
Så en mælkebøtte er ikke blot en fandens mælkebøtte. Den kan et og andet.