I et hjørne i staldbygningen på det konventionelle landbrug Vejlskovgaard i Odder står en mælketapningsautomat og brummer.
”Den ligner et forvokset amerikaner-køleskab med en låge, som man åbner. Og så tapper man en liter mælk, som man tapper en fadøl,” forklarer gårdejer Claus Fenger om automaten, hvor mælkeglade kunder kan komme forbi og fylde en karton op med de hvide dråber for 12 kroner.
Claus Fenger var en af de første til at bringe mælkeautomaten til Danmark i 2012.
Siden da har konceptet bredt sig rundt i landet, og salget af den frisktappede mælk fra gården er vokset stødt.
I dag flyder der dagligt omkring 100 liter mælk igennem automaten i Odder.
Det er primært den fyldige smag af ”uberørt mælk” og oplevelsen af at komme ud på en gård, der lokker kunderne til, fortæller gårdejeren, som efterhånden har fået opbygget en hård kerne af smagsentusiaster fra nær og fjern:
”Der er en vej i Aarhus, hvor beboerne skiftes til at køre herned for at købe mælk med til alle på vejen, og så snupper de 12-14 liter ad gangen. Der kommer også mange pensionister, der taler om, hvordan det var i gamle dage, hvor de tog ud på bedsteforældrenes gård for at stikke en dunk ned i tanken med mælk,” fortæller han.
300 kilometer mod øst, i indre København, er der også mulighed for at vække barndommens minder til live. Her kan man en gang om ugen købe en liter gårdmælk til 30 kroner fra en mælkebil, der bliver solgt i en returflaske af glas. Mælkebilen er det seneste initiativ fra økologiske Søtofte Gårdmejeri ved Ringsted, som genopfandt det ældre koncept, da coronakrisen i vinter lukkede deres primær indtægtskilde, restauranterne.
Særligt da mange stadig arbejdede hjemme og havde tid til at møde op ved mælkebilen på et bestemt tidspunkt, var der stor rift om mælken, fortæller landmand Michel Poulsen, der ejer Søtofte Gårdmejeri sammen med sin partner Marie Østergaard.
”Nogle kunder synes bare, at vores mælk smager hammergodt. Nogle går meget op i, at det er rent græs, som køerne spiser, og nogle går op i at kalvene går sammen med mødrene. Uanset hvad du går op i inden for miljø, klima eller dyrevelfærd, så kan vi sætte flueben.”
Mælkebilen forbliver dog en niche blandt de særligt dedikerede kunder, som Søtofte Gårdmejeri efterhånden er på fornavn med. Størstedelen af de 170 liter mælk, der bliver produceret om dagen, bliver nemlig leveret til restauranter, som også har fået smag for den frisktappede mælk – her i blandt michelinrestauranter som Geranium og Noma.
Jon Fuglsang er madsociolog ved Professionshøjskolen Metropol. Han forklarer, at interessen for gårdmælk passer ind i en bevægelse, hvor forbrugerne efterspørger mindre forarbejdede fødevarer.
”Den selvfølgelighed, der før var forbundet med mælken, som en naturlig del af noget, man drak hver dag, er på tilbagetog. Forbrugerne vil i dag tættere på producenten og mælkens historie, og de vil gerne have den renhed, som de forbinder med et mælkeprodukt,” siger han.
Madsociologen vurderer, at vi fremadrettet vil opleve, at mælkebilen med den frisktappede gårdmælk rykker ind i supermarkedet i en fornyet form.
”Hvis vi skal til at sætte pris på mælk og mælkesmag igen, så kræver det en ny fortælling. Jeg tror ikke, vi får en mælkevogn på hver hjørne, men jeg tror, at friskheden og en mere genanvendelig emballage vil træde frem, også i supermarkederne. Og så tror jeg på, at vi vil drikke mælk fra dyr, der har gået på græs.”