Man bør nyde de smukke kampestenshuse

Kampestensbygningerne er ikke kun smukke at se på. De er også økonomisk fornuftige og billige at opføre

Huse med store naturlige kampesten, oftest med hvidkalket mørtel eller cement imellem, findes stadig mange steder og oser af selvfølgeligt brug af naturens rige ressourcer. Her smukke kampestensbygninger fundet i Skåne. –
Huse med store naturlige kampesten, oftest med hvidkalket mørtel eller cement imellem, findes stadig mange steder og oser af selvfølgeligt brug af naturens rige ressourcer. Her smukke kampestensbygninger fundet i Skåne. – . Foto: Peter Olesen.

Mon ikke de fleste af os undervejs gennem livet og gennem landet har bemærket flere af vores smukke, gamle kampestenshuse? Ikke så ofte et stuehus som en lade- eller staldbygning.

Dem med store naturlige kampesten, oftest med hvidkalket mørtel eller cement imellem. Smukt optegnet, som de dermed ligger midt i naturen og oser af selvfølgeligt brug af naturens rige ressourcer.

Jeg kan i hvert fald mindes, at jeg helt fra barnsben var meget fascineret af netop den slags bygninger, som man oplevede på ture uden for byerne, ude på landet, især ved de gamle gårde, der endnu ikke var blevet lavet om til rene landbrugsfabrikker med nye, store stald- og andre bygninger.

Jeg husker dem især fra min hjemegn Holbæk og på Fyns Hoved, men har også oplevet dem mange andre steder. Nu om dage ser jeg dog flest på ture rundt i Skåne, nær Kullen og på vej mod Halmstad. Der ligger de mange af dem, oftest meget velbevarede. Ikke nødvendigvis i brug, men åbenlyst godt passet på, måske som fredede bygninger. Og som meget fine vartegn og førstehåndsindtryk: Velkommen til min smukke, velbevarede ejendom. De ligefrem lyser op i landskabet og kalder helt naturligt på opmærksomhed og respekt.

Her til lands har vi jo traditionelt mest bygget af sten, mere end af træ som i Norge og Sverige. Der findes dog og måske overraskende for mange i hvert fald 40 træhuse alene i København, hvilket jeg beskriver i en kommende bog.

Vi har gravet ler op af undergrunden og lavet mursten på vore mange teglværker, i dag færre end tidligere. Men bondemanden, der skulle bygge sig en staldbygning eller et stuehus, kunne også bare gå ud på sin mark og samle store kampesten til brug for byggeriet, ganske gratis. De var selvfølgelig tunge at slæbe rundt på, men det fandtes der råd for med hjemmeopfundne løfte-aggregater længe før nutidens maskiner til den slags løft.Hvordan byggede man for eksempel pyramider i Egypten, broer over vandløb og akvædukter i syden? De var snu, var de, og fandt ud af det.

Kampestenene var store og havde volumen, så murene blev tykke og var i stand til at holde på varmen, når der først var varmet op.

Helt samme princip får i dag mange folk i vore flere og flere økologiske landsbyer til at bygge på samme måde med ofte de samme materialer. Og i deres huse ser man ofte masseovne netop lavet af sten, naturens eller teglværkernes. De er gode til at holde på varmen, og masseovnene er produceret, så de leder varmen pænt rundt i de økologisk godt tænkte huse. Jeg har oplevet det flere steder, for eksempel i Dyssekilde ved Torup i Nordsjælland og ved Friland nær Rønde på Djursland.

Traditionelt er kampesten ofte også anvendt til opførelse af sokler. Kik bare efter, de er der mange steder.

Kampestensbygningerne er ikke kun smukke at skue, de er også økonomisk fornuftige og billige at opføre, for kampestenene er jo ikke så umulige at få fat på. Se bare ved mange bøndergårde, hvordan der ud til vejene ofte ligger store bunker af sten, større som mindre, samlet op ved markarbejdet. Der er de jo i vejen for arbejdet med at så og høste.

Så nyd kampestenshusene, mens vi endnu har dem, for desværre er langtfra alle fredet. De kan desværre alt for let gå al kødets gang.