Man kan blive ”en lille smule svimmel” af at betragte Mælkevejen. Alligevel bør man kigge op de næste uger

Mælkevejen, der med sine omkring to hundrede milliarder stjerner trækker et hvidt bånd hen over himlen, er imponerende. Netop august er ideel, hvis man vil se det fantastiske syn, lyder det i denne måneds atronomi-klumme

Mælkevejens centrum over det danske halvanden-meter-teleskop ved La Silla Observatoriet i Chile. - Foto: D. Juncher/ESO.
Mælkevejens centrum over det danske halvanden-meter-teleskop ved La Silla Observatoriet i Chile. - Foto: D. Juncher/ESO. .

Langt de fleste stjerner i universet befinder sig i galakser, hvor millioner eller milliarder af stjerner samles i rotation rundt om et fælles centrum. Den galakse, vi og vores solsystem befinder sig i, hedder Mælkevejen og er den næststørste galakse i vores del af universet - kun overgået af Andromedagalaksen. Både Mælkevejen og Andromedagalaksen er såkaldte spiralgalakser. Det betyder, at stjerner er samlet i en flad skive, hvorpå der sidder en række arme i en spiralformet struktur. Når man som os befinder sig i sådan en spiralarm, så vil galaksen kunne ses som en hvid stribe hen over himlen. Til den ene side vil man se ind mod centrum af galaksen, mens man til den anden side vil se ud gennem dén spiralarm, man sidder i. 

Himlen er flottere sydpå

Vinklen mellem normalen til Jordens bane rundt om Solen og Jordens rotationsakse er omkring 23 grader, mens vinklen mellem Solens bane rundt om Mælkevejens centrum og Jordens bane rundt om Solen er omkring 60 grader. Det gør, at vi på den nordlige halvkugle kigger ud gennem dén spiralarm vi befinder os i, mens man på den sydlige halvkugle har fået æren af, at kunne kigge ind mod centrum af Mælkevejen, hvor langt de fleste stjerner befinder sig. Det gør, at Mælkevejen forekommer langt mere imponerende - og er meget lettere at observere på den sydlige halvkugle. 

Hvordan ser man Mælkevejen?

Mælkevejen er uden tvivl et af de letteste objekter at se på himlen, og alligevel vil mange sige, at de aldrig har set den. For at man kan se den, kræver det, at der er mørkt, og at ens øjne har vænnet sig til mørket. Mørkt betyder her, at det skal være mørk nat, og at man skal væk fra alt lysforurening. Det vil sige ud på landet, hvor der ikke er have- og gadelamper. Man er også nødt til at være ude et par minutter, før ens øjne har vænnet sig til mørket, men der vil man også tydeligt kunne se Mælkevejen som et lysende bånd hen over himlen, og det er et imponerende syn. Selv bliver jeg altid en lille smule svimmel, når jeg ser det, men det er nok mest af at tænke på, at jeg - når jeg kigger op på Mælkevejen - kigger på mindst et par hundrede millioner stjerner. 

European Southern Observatory

Ønsket om af få lov til at studere netop Mælkevejens centrum var en af de væsentlige årsager til, at en række astronomer i 1962 påbegyndte opførelsen af European Southern Observatory i Chile. I dagligtale kaldet ESO. ESO råder i dag over en lang række teleskoper, hvoraf de vigtigste er VLT og ALMA-teleskoperne. Danmark blev medlem af ESO i 1967, og ti år efter stod det danske halvanden-meter-teleskop færdigt i Chile. Det hedder halvanden-meter-teleskopet, fordi hovedspejlet har en diameter på halvanden meter. Selvom teleskopet er gammelt og ikke indgår i den daglige drift hos ESO, så kommer det faktisk stadig i brug fra tid til anden. Specielt i august, hvor man kan bruge det til at lede efter exoplaneter eller store stjerneeksplosioner nær Mælkevejens centrum. Selv tilbragte jeg i min studietid mange nætter i kontrolrummet på det danske halvanden-meter-teleskop.