Man kan blive "en lille smule svimmel" af at betragte Mælkevejen. Alligevel bør man kigge op de næste uger

Mælkevejen, der med sine omkring to hundrede milliarder stjerner trækker et hvidt bånd hen over himlen, er imponerende. Netop august er ideel, hvis man vil se det fantastiske syn, lyder det i denne måneds atronomi-klumme

Mælkevejens centrum over det danske halvanden-meter-teleskop ved La Silla Observatoriet i Chile. - Foto: D. Juncher/ESO.
Mælkevejens centrum over det danske halvanden-meter-teleskop ved La Silla Observatoriet i Chile. - Foto: D. Juncher/ESO. .

Langt de fleste stjerner i universet befinder sig i galakser, hvor millioner eller milliarder af stjerner samles i rotation rundt om et fælles centrum. Den galakse, vi og vores solsystem befinder sig i, hedder Mælkevejen og er den næststørste galakse i vores del af universet - kun overgået af Andromedagalaksen. Både Mælkevejen og Andromedagalaksen er såkaldte spiralgalakser. Det betyder, at stjerner er samlet i en flad skive, hvorpå der sidder en række arme i en spiralformet struktur. Når man som os befinder sig i sådan en spiralarm, så vil galaksen kunne ses som en hvid stribe hen over himlen. Til den ene side vil man se ind mod centrum af galaksen, mens man til den anden side vil se ud gennem dén spiralarm, man sidder i. 

Vinklen mellem normalen til Jordens bane rundt om Solen og Jordens rotationsakse er omkring 23 grader, mens vinklen mellem Solens bane rundt om Mælkevejens centrum og Jordens bane rundt om Solen er omkring 60 grader. Det gør, at vi på den nordlige halvkugle kigger ud gennem dén spiralarm vi befinder os i, mens man på den sydlige halvkugle har fået æren af, at kunne kigge ind mod centrum af Mælkevejen, hvor langt de fleste stjerner befinder sig. Det gør, at Mælkevejen forekommer langt mere imponerende - og er meget lettere at observere på den sydlige halvkugle.