Skal man være venner med sine børn?

En klumme af Lars Handesten om DR-serien ” Fars pige” har affødt en række kommentarer fra læsere om venskab mellem forældre og deres børn

Lars Handesten undrer sig over, at faderen fra den omdiskuterede DR-serie ”Fars pige” vil være ven med sin 17-årige datter.
Lars Handesten undrer sig over, at faderen fra den omdiskuterede DR-serie ”Fars pige” vil være ven med sin 17-årige datter. . Foto: Jens Østergaard/ DR presse.

”Min søn på 20 år vil ikke være ven med mig. Det blev jeg nu slet ikke ked af, for jeg vil heller ikke være ven med ham.”

Det skrev Lars Handesten i en klumme i avisen forleden. Her undrer han sig over, at faderen fra den omdiskuterede DR-serie ”Fars pige” vil være ven med sin 17-årige datter. For der er en naturlig asymmetri mellem forældre og børn, som ikke vil – og måske heller ikke skal – gå væk, skriver Lars Handesten.

Den tilgang er der andre forældre, der kan følge og udlever over for deres børn. Det fremgår af de mange kommentarer til klummen, da den blev delt på Kristeligt Dagblads profil på Facebook.

”Forældre skulle efter min mening gerne kunne bidrage med noget andet end vennerne, da forældrene jo ifølge sagens natur har mere erfaring end de jævnaldrende venner! Men der findes selvfølgelig forældre, der ikke selv er blevet rigtigt voksne,” skriver Pia Ring Jonasen i sin kommentar.

Ifølge Martin Angelo Sunesen har vi brug for vores forældre som en tryg base og ikke som venner:

”Mine forældre er ikke mine venner, men jeg har brug for dem, de kender mig, og de er vidner til mit liv. Selvom jeg fylder 29 om tre dage, så er der tryghed i at kunne række ud til dem, når livet spænder ben for mig,” skriver han.

I samme tråd skriver Lene Holst Simonsen, at der er og skal være ”en asymmetri mellem børn og forældre”. For ”alt for mange børn lever sammen med forældre, der behandler deres børn som ligemænd. En usund balance for både børn og voksne”.

Karin Rahbek Jensen mener, at der ikke er noget ”værre og mere utrygt for børn, end når forældre spiller venner og ikke agerer forældre”.

At vælge at være ven med sine børn er at fralægge sig forældreopgaven for selv at føle sig yngre og stadig ”med på noderne” – og ikke erkende, at man bliver ældre, mener Lisbeth Safeldt.

Flere læsere følger trop, heriblandt Jette Anita Schwartz, som beskriver relationen mellem forældre og børn på en ifølge mange meget fin måde.

”Man skal ikke være ven med sine børn, men være sine børns bedste ven.”

Freddie Wilstrup skriver kort og kontant: ”Venner kan du altid få. Men en mor og en far...”

Samtidig mener andre, at det ikke er så sort-hvidt, når det kommer til forældrerollen. Ann Lassen mener, det er en mærkelig holdning, at forældre ikke både kan agere forældre og venner.

”Min mor guider mig og er den, der kommer med de mest irriterende råd, som kun mødre kan gøre det. Men vi kan også tage ud og shoppe og spise og snakke om alt mellem himmel og jord. Hvis begge parter har det fint med det niveau, forholdet er på, har andre så mandat til at blande sig i det?”, spørger hun.

For Ulla Gade lyder det også ”absurd”, at man kan vælge at være det ene eller det andet. ”Forældre vil altid være en generation ældre end børnene og derfor mentalt befinde sig på et andet udviklingstrin. Men nogle forældre er selvfølgelig mere modne end andre,” skriver hun i sin kommentar.

Birthe Majgaard Ravn fortæller om sin relation til sin datter på denne måde:

”Jeg var forælder for mine børn, da det var nødvendigt. I dag er jeg så heldig at være min datters fortrolige, rådgiver, lidt veninde sommetider, men mest af alt er jeg der bare, når det er nødvendigt. Min ’lille’ pige bliver snart 30 og har heldigvis stadig brug for sin mor.”

Helle Kirkegaard Bachmann vil på ingen måde være en autoritær person over for sine voksne børn på 19 og 21, som begge er flyttet hjemmefra. ”Så ville jeg i min egen optik ikke have udfyldt min forældrerolle godt nok.”

”Jeg vil altid stå til rådighed som mor med kærlighed, rådgivning og forståelse, men det vil da helt sikkert være på et ligeværdigt og respektfuldt niveau. Og jeg ser intet forkert i at have et form for venskab eller dyrke de samme interesser – i vores tilfælde musikarrangementer og festivaler,” skriver hun og spørger afsluttende: ”Men siden hvornår har der været en endegyldig formel på forældreskabet?”