Prøv avisen
Julekalender

Mange danskere er opkaldt efter helgener

Da kristendommen blev indført i anden halvdel af 900-tallet, begyndte de kristne navne så småt at dukke op. Foto: Polfoto

Fra middelalderen begyndte kristne navne at dominere over de klassisk nordiske. Der er kristne rødder i alt fra Nikolaj og Elias til Hansen og Jensen

Du har måske bemærket, at nogle bibelske navne de seneste år har sneget sig højt op ad de danske navnelister. At vi får flere Elias’er og Noa’er for eksempel. Men glem dem for en stund.

For hvor de navnevalg ikke nødvendigvis har så meget med kristendommen at gøre, så havde valget af navne det i gamle dage. Og det har betydet, at størstedelen af de almindelige danske navne, vi kender i dag, faktisk har kristne rødder. Det siger ph.d.-studerende Lars-Jakob Harding Kællerød, der forsker i navne på nordisk forskningsinstitut på Københavns Universitet. Da kristendommen blev indført i anden halvdel af 900-tallet, begyndte de kristne navne så småt at dukke op. Men det var en langsom proces, og frem til 1200-tallet var det ifølge Lars-Jakob Harding Kællerød meget normalt at have både et nordisk og et kristent fonavn.

”De kristne navne lader til at være sekundære i de første århundreder efter kristendommens indførelse. Et af de bedste belæg, vi har for at sige det, er kongehuset. Her fik de vigtigste kongesønner nordiske, hedenske navne som Knud, Svend og Harald.”

Men i løbet af middelalderen begyndte de kristne navne at dominere. Det gjaldt særligt helgen-navne som Johannes og Petrus.

”Det vides ikke, hvorfor netop helgen-navne bliver populære, men et bud er, at helgener kunne ses i kirkerne og dermed var mere konkrete for befolkningen i den tid. Derudover troede man på, at det at være navngivet efter en helgen kunne give beskyttelse eller viste samhørighed med helgenen,” siger han.

Blandt kvinder var kristne navne mindre brugte, men nogle blev opkaldt efter helgenerne Dorothea og Katarina.

De kristne navne udviklede sig efterhånden i forskellige former, som vi kender i dag. Nikolaus blev til Niels, Johannes til Jens og Petrus til Peter. De navne er stadig meget brugte, også som efternavne.

”Frem til midten af 1800-tallet var det normalt, at børn fik deres fars navn med et ”søn” eller ”datter” bagefter til efternavn. Så typiske slægtsnavne som Hansen og Nielsen har også udspring i kristne navne.”

At navne som Noa, Elias og Esther er populære i dag, skyldes dog ikke kristendommen, siger Harding Kællerød.

”Vi kan godt lide drengenavne, der har vokalsammenstød og slutter med et s. På samme måde kan vi lide pigenavne, der slutter med a, som Lea, Sara og Maria. Så det er navne, der passer i de lyde, vi godt kan lide i dag.”