Prøv avisen

Massedrab på sangfugle

Fugle, der trækker ned over Sydøsteuropa, går en livsfarlig tid i møde. De skal nemlig flyve spidsrod mellem tusinder af krybskytter og ulovlige fangstnet, inden de når frem til deres vinterpladser. - Foto: Stig Nørhald/Scanpix

Op mod en milliard fugle ud af en samlet bestand på fem milliarder anslås hvert år at måtte lade livet på træk i Europa. De bliver skudt eller fanget i net

Efteråret har meldt sin ankomst, og snart trækker sangfuglene mod syd.

En foruroligende stor del af dem kommer ikke igen til næste forår. Specielt de sangfugle, der trækker ned over Sydøsteuropa, går en livsfarlig tid i møde. De skal nemlig flyve spidsrod mellem tusinder af krybskytter og ulovlige fangstnet, inden de når frem til deres vinterpladser.

På to afgrænsede områder på Cypern bliver der hvert år fanget to millioner trækfugle, mens der flere steder i Rumænien og Serbien foregår rene massakrer. Det sker på trods af nationale jagtforbud og EU's fugledirektiv til beskyttelse af trækfugle.

Det amerikanske webmagasin Newsweek anslog i en artikel i foråret, at op mod en milliard fugle ud af en samlet bestand på fem milliarder hvert år må lade livet på træk i Europa.

Britiske medier har de seneste år jævnligt rapporteret om, hvordan hundredtusinder af trækkende sangfugle ender som delikatesser på den græsktalende del af Cypern. Ambelopoulia er en ret, der består af hele kogte eller stegte småfugle. Kun næbbet er skåret væk. En sådan ret løber let op i 650 kroner på restaurant, skriver den britiske avis Mail on Sunday. Blandt cyprioter betragtes ambelopoulia som ”naturens eget viagra”. Handlen med dræbte trækfugle på Cypern anslås at løbe op i 110 millioner kroner årligt.

Tilbage i 1974 blev det ellers forbudt at fange trækfugle i net. Loven blev fulgt i en del år, men siden årtusindskiftet har fangsterne fået så stort et omfang, at den britiske tronfølger prins Charles i et brev til Cyperns præsident har betegnet dem som ”industrialiserede massedrab”.

De nævnte tal stammer nemlig udelukkende fra områder ved to britiske flybaser, der rent juridisk er under britisk lovgivning. Selvom det er britisk territorium, har lokale cyprioter plantet akacietræer, som tiltrækker insekter og dermed også jagende trækfugle.

Mellem træerne er der spændt store net, som trækfuglene havner i. En anden fangstmetode består i at smøre kraftig lim på grene, så fuglene ikke kan lette, når de først er landet.

Den royale britiske opmærksomhed fik i efteråret personel på en af baserne til at handle. Det førte til beslaglæggelse af 450 net og arrestation af næsten et halvt hundrede fuglefangere, skriver avisen The Guardian.

De værste fuglemassakrer finder sted i Rumænien og Serbien. Her er det især italienske jægere, der skyder fuglene, skriver Newsweek.

En fugleskydning foregår på den måde, at et vandhul på trækruten omringes af hundredevis af jægere i løbet af en nat. Når fuglene letter ved daggry, begynder jægerne at skyde. En rumænsk jagtleder har over for News-week pralet med, at hans bedste skytte har formået at skyde 400 sangfugle på en dag.

Når skyderierne slutter ved middagstid, indsamles byttet ved hjælp af både med net eller jagthunde. Senest to døgn senere er de flåede og dybfrosne fugle smuglet til Italien, hvor restauranter står i kø for at købe dem.

Bortset fra jagtledere og guider er stort set samtlige implicerede italienere. I Italien betragtes nedskydning af småfugle stadig som en sport, og op mod 10.000 jægere rejste sidste efterår til Rumænien på fugleskydning.

Jagten og den efterfølgende udsmugling er en multimillionforretning. Svømme- og sangfugle udgør delikatesser, mens rovfugle udstoppes og sælges. Hver fugl indbringer, hvad der svarer til mellem 37 og 1100 kroner.

I modsætning til Cypern skal man ikke forvente nogen stor indsats mod krybskytterne. Italienske forretningsfolk og investorer er kærkomne gæster i både Rumænien og Serbien. Og frygten for at skræmme dem væk er større end respekten for loven.