Prøv avisen
Lørdagsmad

Masser af det søde til de døde

Umbrisk rocciata med æbler. – Foto: Susanne Utzon

Rundt omkring i verden går man på kirkegården i dag. Og så spiser man godt for at mindes familiens kære og savnede, eksempelvis en sød kage

Efter halloween og allehelgensdag, så er det i dag de dødes dag eller allesjælesdag, hvor den katolske verden tænker på familiens egne kære, som ikke er mere. Der er forskellige traditioner, men der hører mad til dem alle.

Den mest berømte fejring er den i Mexico, som er en fest. Man går på kirkegården, tænder lys, lægger blomster, og så spiser man et specielt brød, pan de muerto, og sukker-kranier. Derhjemme sætter mexicanerne et alter op med billeder af de afdøde og masser af mad til dem, så de ikke skal rejse sultne tilbage efter at have været på besøg. Der kan være både tamales og mole på bordet.

Også i Østeuropa har de tradition for at fejre den 2. november som dagen, hvor de afdødes sjæle kommer på besøg. Det stammer tilbage fra en gammel slavisk fest, Dziady, og som i Mexico spiser man med ånderne. Man sætter ekstra kuverter på spisebordet – og måske et glas vodka frem til dem.

Også i Italien går man på kirkegården i dag for at sætte gigantiske potter med krysantemum, og så spiser man især mange forskellige søde sager, mens man tænker på dem, man savner. På Sicilien er der stadig familier, som har traditionen med at give gaver til børnene i dag, fordi de kommer fra bedstefar eller hvem, der nu kommer på besøg fra det hinsides.

Men det er især søde sager, det handler om, som de sicilianske ossa di morto, de dødes ben, som er små kager, formet som knogler. I Puglia spiser man de dødes korn, en meget speciel sag, hvor man blander speltkerner med chokolade, nødder, nellike, kanel, frugt og sød vin.

I Norditalien har de de dødes brød, mens der her på egnen i Umbrien er masser af de dødes bønner, en småkage lavet på mandelmel. Men der er også en herlig italiensk form for strudel, som hører specielt til allesjælesdag. Den umbriske rocciata har ligesom den østrigske masser af æbler, men også alt muligt andet godt guf.

Som med al traditionel madlavning i Italien kan man blive skudt ved daggry for at afvige fra reglerne. Det kan dog indimellem være lidt vanskeligt at finde rundt i, for hvad de gør i én landsby, gør de omvendt i den næste. Her er der for eksempel æg i dejen, fordi det gør den lidt nemmere at arbejde med, men sig det ikke til nogen.