Prøv avisen

Søskendepar skriver salmer sammen

Christian og Benedicte Præstholm virker på hver sin front for folkekirken, men samarbejder om salmerne. Her er de fotograferet med deres fælles projekt, ”Sanglyd”, i Sct. Mortens Kirke i Randers, hvor Christian er organist. Foto: Claus Fisker

Søskendesalmer, orgelkoraler og ”kønfrontation” - Benedicte og Christian Præstholm er på hver deres måde optaget af kirkens liv

Stære cirkler om solen,

himlens gråd lyder blid og tæt.

Der er hjerte i livet,

derfor er det tungt og let.

Naturen forenes med ”mildhedens realisme” i ovenstående vers fra en ny begravelsessalme af søskendeparret Benedicte og Christian Præstholm.

Som livet har hjerte, har de det for folkekirken, hvor de på hver deres måde bidrager til kirkens liv. Den ene som forsker og underviser, den anden som organist og komponist.

Og indimellem arbejder de sammen i projekt ”Søskende-salmer”: Benedicte (årgang 1978) skriver teksterne, hvorefter storebror (født 1972) sætter melodi på ordene.

Søskendeparret kommer fra en musikalsk præstefamilie, og begge er optagede af ”gudstjenestens musikalitet”, som Benedicte Hammer Præstholm i øjeblikket arbejder fagligt med i sin egenskab af underviser på Pastoralseminariet/Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter i Aarhus.

”Der skal være et naturligt flow mellem salmesang, tekst og musik i en god gudstjeneste,” forklarer Christian Præstholm. Han er organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers og storleverandør af orgelkoraler til folkekirken, hvor de ofte kan høres i radioens morgenandagt fra Københavns Domkirke.

En orgelkoral er den tekniske betegnelse for en musikalsk bearbejdelse af en salmemelodi. Gamle Johann Sebastian Bach havde i 1700-tallet en ambition om at skrive orgelkoraler over samtlige salmemelodier i den tyske lutherske kirke. Han nåede kun et stykke ad vejen, men Christian Præstholm har - uden sammenligning med Bach i øvrigt, understreges det - taget opgaven på sig i den danske folkekirke. Indtil nu har han skrevet orgelkoraler til over en tredjedel af melodierne i Den Danske Salmebog. I august udkommer en dobbelt-cd med et udvalg.

Formuleringen ”mildhedens realisme”er Benedicte Præstholms. Den forklarer i korthed, hvorfor søskendeparret mener, at kirke og kristendom er værd at beskæftige sig med: Nemlig fordi kirken repræsenterer et enestående, realistisk, værdifuldt og anvendeligt menneskesyn, som udtrykkes positivt i formuleringen ”skabt i Guds billede”, samtidig med understregningen af, at vi som fejlende og syndige mennesker altid har brug for tilgivelse.

Benedicte Præstholm er tidligere valgmenighedspræst i Mellerup og har gennem de senere år bidraget til den kirkelige forskning med blandt andet ph.d.-afhand-lingen ”Kønfrontation? Køn, kultur og forandring i nyere dansk teologi” om forholdet mellem køn, seksualitet og kirke, og i den forbindelse det kirkelige røre om vielse af par af samme køn.

Et kontroversielt emne, der behandles fagligt i afhandlingen og poetisk i en bryllupssalme, hun har skrevet med melodi af Christian: ”Hvor kærlighed brænder”. Salmen, der kommer med i et nyt salmebogstillæg, anvendes i stadigt stigende omfang såvel ved vielser af par af samme som forskelligt køn. Den slutter med en bøn: Så hjælp os at leve/ med varsomme hænder/ med kærlige øjne/ og med nænsomme ord.

De to søskende har - med Benedictes tekster og Christians melodier - samarbejdet om salmer og korværker gennem en årrække, og det har senest manifesteret sig i salmesamlingen ”Sanglyd” med en titel lånt fra Grundtvigs salme ”Alt, hvad som fuglevinger fik”.

Her fremhæves salmesangens uundværlighed, en påstand, som søskendeparret er enigt i, og sammen står de som eksempler på de nye ”salmemagere”, der i disse år er begyndt at markere sig efter en opbremsning i den danske salmeproduktion i årene umiddelbart efter udgivelsen af folkekirkens nye salmebog i 2003.”Hvis kirken og kristendommen fortsat skal være levende, er der hele tiden brug for, at der bliver skrevet nye salmer,” mener Benedicte Præstholm.

”Så kan det godt ske, at nogle af dem kun holder i kort tid, men så har de måske haft deres mission i en periode - ligesom en god popsang har det. Andre er langtidsholdbare, som for eksempel 'Hil dig, Frelser og Forsoner' eller 'Se, nu stiger solen', som vi bliver ved med at synge, men det skal ikke give nye salmedigtere præstationsangst. Der er jo også mange gamle salmer, der ikke længere synges. Kun tiden viser, hvad der overlever.”

Såvel ”Hil dig” som ”Se, nu stiger solen” er velsignet med gode, sangbare melodier, og det er mindst lige så vigtigt for langtidsholdbarheden som teksten, påpeger Christian Præstholm og fastslår, at nye salmer kræver nye melodier.

Han synes, det er ærgerligt at genbruge en gammel melodi til en ny tekst. Lidt ligesom de gamle sække til ny vin, som Jesus advarer imod i Det Nye Testamente.

Ud over sit virke som organist i Randers har Christian Præstholm gennem årene turneret med koncerter i Danmark og store dele af Europa og er lige nu i gang med at komponere ny musik til folkekirkens reformationsfejring i 2017.