I min klumme i januar var kloakdæksler og uskønne elkabelkasser i fokus, og flere læsere reagerede med positive og bekymrede henvendelser. Jette Nevers om mange uklædelige skraldespande i snart alle forhaver, og Paul Svinth Jensen med blandt andet dette: ”Man kunne være bekymret for, at problemet vokser i takt med antallet af elektriske biler, elektriske cykler og løbehjul.”
De har jo ret, jeg har tidligere på denne plads givet skraldespandene et ordentligt fur og efterlyst bedre og mere æstetisk acceptable løsninger. Men problemet vokser. Flere kommuner indfører nu affaldssortering, det vil sige flere skraldespande, i Gentofte nord for hovedstaden for eksempel hele fem – FEM – skraldespande af plastic i alle forhaver.
Nyttigt og fornuftigt! Men til at holde ud at se på og til have med at gøre for den enkelte? Nej!
Og sådan kan jeg stort set sige til resten af de offentlige møbleringsemner, jeg nu vil fremdrage: Nyttige? Ja! Pynter? Nej! Og hvad gør man så ved det? Ja, man laver vel i hver enkelt kommune en æstetikstrategi, så man sikrer sig, at det ikke løber helt af sporet med alt for meget gøgl i gadebilledet.
Vi vil gerne have bænke at sætte os på. De fås i mange afskygninger, de fleste klædelige og til at holde ud at slå sig ned på. Men ikke alle.
Vi vil og skal helst cykle i byerne, men cyklerne fylder, ikke kun på cykelstierne, men også når vi sætter dem fra os. Det kan jo ikke nytte med for mange ”Cykler fjernes uden ansvar”-skilte. Ved metrostationer, S-togsstationer og på torve og pladser er der ofte ufremkommeligt for parkerede cykler, i hvert fald i København. Og ikke alle løsninger med cykelstativer er skjønne at skue. Men der skal være plads til dem, når vi nu også forståeligt nok jager bilerne ud af byen. Bycykler, elcykler og nu også ganske farlige el-løbehjul fylder også med deres mange stativer. I øvrigt er der også flere steder i hovedstaden monteret cykelpumper ved de steder, hvor der er flest cykler, nyttigt, men fylder.
De gammeldags plakatsøjler er som regel nydeligt designet, men efterhånden er der ligeså mange store lysreklameskilte, ikke kun ved busstoppestederne men også frit placeret rundt omkring i gadebilledet – og på hustagene. Vi har flaskecontainere, parkeringsautomater, parkerings-oplysnings-standere, parkeringsskilte, skilteskove af enhver slags, lygtepæle, lysamaturer og blomsterkummer i mange afskygninger. Og vi har i København lysstandere, der tæller, hvor mange cyklister, der passerer gennem døgnet. Elbilerne har opladerstandere flere og flere steder, ude i gadebilledet forstås, og vi har flere steder skove af pullerter til at spærre for trafikken. Og så har vi ikke at forglemme papirkurve. Så mange som muligt for at undgå, at folk bare smider alskens affald fra sig. Papirkurvene fås i mange udgaver. København har for nylig indført nogle, som blot er et stativ med en grøn plasticpose hængende og daske i vinden, som i Paris. Andre er mere stationære, men i øjeblikket beklædt med voldsomt skriggule ”hold byen ren” – skilte. Måske hjælper det bare lidt, men pynter?
Vi har også fået mere og mere overvågning, det betyder kameraer på facader og andre steder – og brede ”lakridsbånd” af fede elkabler klistret ufølsomt og uskønt op over mange facader, der har fortjent bedre.
Og ud over disse offentlige tilskud til byen bidrager de forretningsdrivende og cafélivet sandelig også, og det året rundt. Tøjstativer og stativer med andre varer fylder godt og ofte for meget i gadebilledet, og de sidste årtier er vi blevet ganske sydlandske i vores livsstil, vi sidder udendørs på café selv i frostvejr, måske pakket lidt ind i et af caféernes fleecetæpper.
Så der er noget at tage fat på rundt omkring, hvis vi vil have bare lidt mere styr på ”udsmyknings-møbleringen”. Ikke kun i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Randers, Horsens, Esbjerg, Svendborg og Slagelse og i mange andre større og mindre byer. Men overalt. Meget af det nytter som sagt, men det fylder. Og pynter det alt sammen? Det er nok en debat værd. Lad os bare starte her og gerne med læsernes hjælp – med eksempler på godt og skidt.