”Den tyveknægt snapped præstens fiol fra væg.”
Sådan lyder en lettere omskrivning af Holger Drachmanns gamle vise, og det var den danske præst i London, Flemming Kloster Poulsen, der blev bestjålet.
Han optræder ofte ved arrangementer med sin kære violin, og sidste gang var sankthansaften, hvor han spillede for til Drachmanns ”Midsommervisen”.
Men samme nat var der indbrud i præsteboligen, hvor violinen forsvandt sammen nogle andre småting. Men særligt tabet af violinen gjorde ondt.
”Da jeg var 13 år, besøgte jeg mine bedsteforældre en dag ind under jul, og min bedstefar tog sin gamle violin frem, åbnede kassen og spurgte, om jeg gerne ville have den. Det var fem måneder, før han døde, og det var en violin, som han havde købt, da han var en ung mand, og som han havde spillet på hele sit liv,” fortæller Flemming Kloster Poulsen.
Han begyndte for alvor at spille, da han kom på universitetet i Aarhus og kom med i en folkemusikgruppe. Siden har han spillet mest for sjov til folkedans og fællessang, hvilket også kirkegængerne i London har oplevet.
”Jeg havde den violin i 47 år, og den var lavet i den nordlige del af Tjekkiet for 115 til 120 år siden. Det er den historie, der nu er forsvundet, og det er det, der gør mest ondt,” fortæller London-præsten.
Men et lyspunkt kom fire uger senere ved afslutningen på en almindelig gudstjeneste, hvor to medlemmer af menigheden, Susanne Birkbak og Johanne Beeltah, rejste sig og holdt en tale.
”Det var en overraskelse, for normalt er det kun mig, der taler ved en gudstjeneste. De talte om min violin, og jeg troede først, at de havde fundet den,” fortæller Flemming Kloster Poulsen.
Helt så heldig var han ikke, men de havde uden hans viden indledt en indsamling i menigheden og kunne overrække et beløb svarende til 13.000 kroner til indkøb af en ny violin.
”Jeg var rørt til tårer. Det kom fuldt og helt bag på mig.”
Siden har han haft hele 25 forskellige nye violiner under hagen for at finde den rette. Og valget faldt på en violin bygget i London.
”Jeg ville have én, som ville være min London-violin,” siger han.
Og dermed passer omkvædet fra Drachmanns vise igen i Den Danske Kirke i London.
”I præstevænget dansen går, med fryd og megen glæde.”