Ved at studere fostre er det muligt at se, hvordan mennesket er et resultat af evolutionære tilpasninger, der går mange millioner år tilbage i tiden.
I løbet af udviklingen har menneskefostre blandt andet træk, vi kender fra fisk og mus, såsom gællebuer og en hale, men med tiden bliver de til menneskelige træk.
Nu viser et nyt studium, at syv uger gamle fostre har en type muskler i hænder og fødder, som findes i nulevende fugle og krybdyr, men ikke i voksne mennesker.
Det peger på, at musklerne er et evolutionært levn, der går mere end 320 millioner år tilbage i tiden. Vi skal tilbage til en forfar, vi har delt med nulevende fugle og krybdyr, men også dinosaurerne.
”De var sikkert til stede i dinosaurer, fordi de er til stede i alle større eksisterende grupper af krybdyr, inklusive fugle, der jo stammer fra dinosaurerne,” skriver Rui Diogo i en e-mail til Videnskab.dk.
Han er lektor på Howard University i Washington D.C. og hovedforfatter til det nye studium.
I de fleste menneskefostre fortsætter krybdyrsmusklerne, dorsometacarpales, med at udvikle sig for så at vokse sammen med andre muskler og blive til dem, vi kender fra fuldt udviklede mennesker.
Andre muskeltyper, som kendes fra andre dyrearter, forsvinder bare. Det sker omkring den tid, hvor fosteret er 13 uger gammelt, konkluderer Rui Diogo.
Men for op mod én procent af befolkningen fortsætter musklerne med at blive i det færdigudviklede foster og kan give deformiteter i hænder og fødder.
Hos folk med Downs syndrom er det op mod hver tredje, som fortsat har nogle af musklerne, når de er voksne, anslår Rui Diogo på baggrund af tidligere studier.
”Selv om jeg ikke har set musklerne før, er det egentlig ikke så overraskende, at vi kan finde dem under fosterudviklingen, og at de også findes hos voksne med kromosomfejl. Det handler om, at der bliver tændt og slukket for generne på de helt rette tidspunkter,” siger Tobias Wang, professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet.
Han forsker blandt andet i evolution og dyreanatomi, men har ikke bidraget til det nye studium.
Den engelske naturforsker Charles Darwin havde selv bemærket i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor stor lighed der er mellem få uger gamle menneskefostre og andre pattedyrfostre. Faktisk brugte han studierne af fostre i sit store værk fra 1871, ”Menneskets Afstamning og parringsvalget”, til at argumentere for, at mennesket deler forfædre med andre pattedyr.
Forskerne bag det nye studium har brugt billedteknologien 3DISCO, som bruger antistoffarvning og mikroskopi til at skabe billeder, og en analyse af udviklingen af menneskelige arm- og benmuskler under det tidlige fosterstadium.
”Det plejede at være sådan, at vi havde mere forståelse for den tidlige udvikling hos fisk, frøer, kyllinger og mus end hos vores egen art, men disse nye teknikker giver os mulighed for at se menneskelig udvikling i meget større detaljer,” udtaler Rui Diogo.