Mennesket sejlede til Amerika for mere end 16.000 år siden

Nyere fund af stenredskaber i USA peger på, at fortidsmennesker kom til Amerika via havet
og ikke til fods. Det var chokerende nyt for bare fem år siden, siger professor Eske Willerslev

Hvis man troede, at fortidsmennesker var primitive jægere, der lavede simple tegninger i hulerne, tager man helt fejl. Det mener dna-forsker og professor Eske Willerslev. Mennesker var dengang meget innovative i deres teknologi og drevet af eventyr og nysgerrighed, hvilket førte dem til havs og til Amerika. –
Hvis man troede, at fortidsmennesker var primitive jægere, der lavede simple tegninger i hulerne, tager man helt fejl. Det mener dna-forsker og professor Eske Willerslev. Mennesker var dengang meget innovative i deres teknologi og drevet af eventyr og nysgerrighed, hvilket førte dem til havs og til Amerika. – . Foto: Bernd Jürgens/Iris/Ritzau Scanpix.

Tidligere troede man, at mennesket kom til Amerika til fods over Beringsstrædet, der ligger mellem det nuværende Rusland og Alaska. Men flere arkæologiske fund peger på, at fortidsmennesket faktisk sejlede tusindvis af kilometer for at nå de nye kontinenter.

Det er blandt andet nyere opdagelser af forskellige stenredskaber i Idaho, USA, som er med til at bevise, at mennesker rent faktisk befandt sig i Amerika for over 16.000 år siden. De konklusioner er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Science.

Dengang lå der to store iskapper hen over det nordlige Nordamerika. Da de smeltede for cirka 13.000 år siden, opstod en korridor, som de første mennesker vandrede over, mente man. Men nu tror de fleste, at mennesket kom til Amerika, før isen smeltede, fortæller dna-forsker Eske Willerslev, der er professor på Københavns Universitet.

Sammen med forskerkolleger gennemførte han for få år siden et biologisk studie, der viste, at mennesket var i Amerika, før der i det nu smeltede iskappe-område opstod et dyre- og planteliv, man kunne leve af.

Det biologiske studie og de arkæologiske fund i Idaho er tilsammen puslespilsbrikker i den nye viden om ankomsten, som forskere nu er ved at stykke sammen. Og her er sejlads en oplagt forklaring, omend der er uenighed om, hvor de satte bådene i vandet. Måske har de sejlet fra det nordøstlige Rusland og Japan. Måske har de vandret, så langt man kunne, via iskappen og så sejlet fra Alaska ned langs vestkysten. Eller måske har de sejlet via nogle småøer fra Japan, indtil de nåede den varmere vestkyst i det nutidens USA.

Sikkert er det, at da mennesket først var ankommet, spredte det sig lynhurtigt fra Nord- til Sydamerika. Tidligere troede man, at vandringen foregik meget langsomt. Man formodede, at bosættelserne blev det samme sted i mange generationer, indtil man enten overudnyttede jorden eller glemte, hvordan man havnede der, hvorefter man vandrede videre til nye egne.

”Men det passer simpelthen ikke,” siger Eske Willerslev og forklarer: ”I løbet af nogle få hundrede år bosatte de sig på begge amerikanske kontinenter, hvor de på ganske kort tid tilpassede sig alt fra tørre stepper til tropiske regnskove. Den hastighed, de spredte sig med, fortæller os, at de var både eventyrlystne og nysgerrige,” siger han.

Så hvis man før troede, at fortidsmennesket var primitive jægere, der lavede simple tegninger i hulerne, tager man fejl, siger Eske Willerslev.

”Det er totalt forkert, at de skulle have været så primitive. Allerede nu bør vi omskrive historiebøgerne i folkeskolen. De første mennesker var overlevelsesdygtige og havde utrolig sofistikeret teknologi. Men når de havde tilpasset sig nye miljøer, holdt de op med at forandre sig kulturelt. Så handlede det om at bevare det, man havde. Det kendetegner også indianerstammer i dag. Stort set alt handler for dem om at bevare fortiden, traditionen, kulturen, religionen og så videre, alt imens det omkringliggende samfund bliver ved med at forandre sig,” siger Eske Willerslev.

De amerikanske bosættelser er ikke alene om deres bedrift. For 50.000-60.000 år siden sejlede menneskene også til Australien, men det har ikke fået samme opmærksomhed i medierne eller blandt forskere som de amerikanske vandringer.

Ifølge Eske Willerslev skyldes det, at det amerikanske verdensbillede har domineret forskning og populærkultur efter Anden Verdenskrig, foruden at udvandringen til Amerika givetvis var den sidste menneskelige migration ind i et ukendt kontinent.

Sandheden om Amerikas første befolkning er derfor antropologiens hellige gral, fortæller han.

”Det er nærmest religiøst at finde svaret. Jeg var fuldstændig chokeret, da jeg begyndte på det her forskningsfelt. Jeg har oplevet forskere, der på konferencer sabler hinandens teorier ned, mens de beskylder de andre for at manipulere med data til billedmateriale. En af de mest anerkendte forskere på det her område er blevet beskyldt for at manipulere med sin forskning, og han har senere udtalt, at nok skabte forskningen hans karriere, men det ødelagde hans liv,” siger Eske Willerslev.

Ifølge ham vil forskerne fremover fortsat finde mere og ny viden om menneskehedens historiske vandring på kloden.