Prøv avisen

Metroen er citysjæl og cityslang i storbyen

En rejsende på den nye metrolinje Cityringen studerer et kort over metroen. – Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Cityringen er åbnet. Ordet city har spredt sig til det danske sprog. Det er ikke nyt, men ordets status som livets mening og drømmebillede er nyt

Så fik København sin cityring! Og vi fik et nyt ord med cityring: Københavns nye metrolinje, der favner, forbinder og forankrer det centrale København.

Der er noget forførende over ordet cityring, for en ring er symbol på sammenhæng og troskab. Ordet city er ikke helt nyt, men brugen af det som betegnelse for større byers centrum, midtbyer, er intensiveret. Der er prestige i ordet og betegnelsen city.

Det lyder af noget, smager af storby, storhed, turister, butikker, forbrug. Vi tager ikke længere ind til Aarhus midtby, Odense centrum, nej, vi tager til Odense city, Aarhus city med videre. Centrum er opløst, city er opstået som ledestjerne for det forjættede liv i storbyens favn.

Ordet city er engelsk sprogimport, men det har lange rødder i latin og oldfransk. Det kan føres tilbage til cité, der er oldfransk for by. Cité har desuden rod i det latinske ord civitas, der var romernes navn for en stor by. Det findes også i citadel eller citadella, der er italiensk og betyder en lille fæstning. Citadella er nemlig diminutiv af citta, der er by på italiensk. Man kan besøge citadeller i Sydeuropa, og som regel ligger de i bymidten, i city, ofte er de centrum i den gamle bydel. En væsentlig side af byernes og bydannelsernes historie er jo, at de var forsvarsanlæg.

I dag er det tjekket at hænge ud i city. New York city, London city, Aarhus city. Her finder man citylivet, hænger ud på citybarer og ruller på citys løbehjul eller cityrollers. Eller man transporterer sig rundt på sin citybike, som er en mountainbike steget ned fra bjergene til passage gennem vrimmel og snedige stier.

Om sommeren kan man møde unge klædt i cityshorts, der er knælange shorts i sjove farver eller tern. De blev udviklet til de unge, smarte i 1980’erne, der var de første, der sådan rigtig hang ud i city med latte i glas.

Cityshorts signalerer kontrolleret frisind, fritid og afslappet wellness, mens citydress signalerer nærmest lige det omvendte.

Ordet citydress opstod i 1930’erne og henviser til finere herrebeklædning bestående af sort jakke, vest og stribede bukser. Det var den finansielle, effektive, fortravlede overklasse af mænd, der udnyttede tiden i London citys banker og børser.

I 1885 introducerede magasiner herhjemme ordet citymand om disse velklædte mænd, der vandrede i London med hovedet fuld af verdensøkonomi. Man så dem som idealer og symboler for verdens vigtigste by, London city, iklædt citydress, cityhatte, altså bowler, mens deres damer bar citytasker, særlige bytasker beregnet for shopping.

I en udgave af ”TRAP Danmark” fra 1920’erne hedder det et sted om et kvarter i København: ”Anlægget af det nye Citykvarter mellem Østergade og Antonigade paabegyndtes 1897.”

City er altså ikke et nyt ord, men dets status som livets mening og drømmebillede er nyt. ”Hotcity hitcity” skrev magasinet Vi Unge i 1960’erne om byliv og beatmusik i Swinging London.

Cityringen er et pant på sammenhæng og byens gyldne fremtid. Mobilitet og synlighed er byens moderne koder. Metroen er citysjæl eller cityslang, for nu at bruge et ord, Søren Ulrik Thomsen introducerede for år tilbage.

”Der er noget forførende over ordet cityring, for en ring er symbol på sammenhæng og troskab.