Mit hjem er til fest og fællesskab

At føle sig hjemme kan opleves meget forskelligt. For designer og indretningsarkitekt Søren Vester, der bor ved Limfjorden i en gammel præstegård, er håndværk og have vigtigt, men livet imellem husene det allervigtigste, fortæller han i en ny serie om begrebet hjem

Livet imellem husene betyder meget for Søren Vester. Her er han en del af et fællesskab. – Foto: Andreas Houman.
Livet imellem husene betyder meget for Søren Vester. Her er han en del af et fællesskab. – Foto: Andreas Houman.

Hvordan vil du selv beskrive dit hjem?

”Mit hjem er hyggeligt. Og så er det en smeltedigel af forsøg – hjemme tester jeg alt, hvad jeg laver i mit arbejde som designer og indretningsarkitekt. Vi bor i Thise ved Limfjorden i en gammel præstegård fra 1886, og hele idéen med at flytte ind var, at vi ikke gider bo på et museum. Vores hjem må gerne være moderne, men vi står på skuldrene af gammel historie. Så selvom vi har ændret meget, har vi altid haft husets proportioner for øje. For eksempel har jeg designet mit eget tag af stål, for at det skal passe til kirkens blytag. Vi har lige haft kobberbryllup med byggekreditten, altså har vi bygget om i 12,5 år. Og nu er vi faktisk færdige med overetagen, så vi kan begynde at lege udenfor.”

Hvad elsker du mest ved dit hjem?

”Dem, der kommer i det. Vores hjem er bygget til fest og hygge – vi kan sågar køre en havetraktor indendørs, uden at der sker noget med gulvet. Når vi holder juleaften, er der altid 18 mennesker, der overnatter i flere dage. Det er lige så meget andres hjem, som det er vores hjem. Og vi er ikke bange for at bruge det, for det er ikke et udstillingshjem. Så elsker jeg også at tumle rundt ude i haven. Alt, hvad jeg laver indenfor, er for at blive færdig, så jegbagefter kan være ude. Vi har en dejlig have med nogle kæmpestore, gamle træer. I teorien kan jeg gå nøgen rundt ude på min terrasse, uden at der er nogen, der opdager det. Og så har vi et drivhus på 200 kvadratmeter, hvor der er 22 grader varmt fra den 15. marts til den 15. november. Det er jo som at bo på Mallorca.”

Hvis dit hus brændte, hvilken genstand ville du så redde ud?

”Måske et gammelt fotoalbum, som jeg har fra mine forældre, for alt andet er jeg faktisk fuldstændig ligeglad med. Der er ikke noget i mit hjem, jeg ikke kan undvære, men jeg har stor respekt for håndværk. De ting, der er produceret med folks hænder, bliver aldrig smidt ud. Ting, mine børn har lavet, betyder meget for mig. Jeg har heldigvis også nogle venner, som godt tør give hjemmelavede gaver. Jeg bliver glad, når folk har lavet marmelade, strikket en trøje, lavet keramik eller glas – ting, der har en historie og minder mig om den person, der har foræret mig det.”

Hvilken slags hjem er du vokset op i?

”Jeg er vokset op i en fuldstændig klassisk villa fra 1970’erne. Mine forældre, en pædagog og en mejerist, har givet mig en fuldstændig kernesund opdragelse, hvor man ser mennesket, før man ser tingen. Det menneskesyn bruger jeg hver dag i mit arbejde. Som designer kan man hurtigt blive højrøvet og tænke, at det, man laver, er det fedeste i verden. Men hvis det ikke passer til de mennesker, der skal bruge det, er det ikke noget værd. Når vi for eksempel laver en restaurant, kan vi kreere det fineste, flotteste slot, men hvis tjeneren og kokken er nogle røvhuller, og maden er kold, er det intet værd. Det, vi laver, er bare indpakning. Det er menneskerne og det, man laver i rummet, som betyder noget.”

Hvad betyder området rundt om dit hjem for dig?

”Alt. Thise er et smørhul i Danmark. Jeg arbejder ofte i København og Aarhus og kører 50.000 kilometer om året. Så jeg elsker, at jeg kan komme hjem til min familie og naturen omkring Limfjorden. Selve livet imellem husene betyder også rigtig meget for mig. Vi er en del af et fællesskab, hvor man kan få hjælp med hvad som helst af naboerne, ligesom det altid er muligt at drikke en kop kaffe eller en øl sammen. Jeg tror, den form for fællesskab giver noget på livskontoen i den anden ende.”

Hvornår føler du dig ikke hjemme?

”Jeg er faktisk ret god til at indordne mig. Og så har jeg været heldig at kunne vælge, hvor jeg til forskellige tider har syntes, det har været sjovt at bo – om det så har været Helsinki, Aarhus eller København. Men jeg ville være træt af at bo et sted, hvor jeg havde et dårligt forhold til mine naboer. Så ville jeg virkelig gøre alt for, at det kom til at fungere.”