”Mit livs stærkeste dåbsoplevelse var, dengang jeg ikke døbte et dåbsbarn i Slagslunde Kirke. Det ændrede mit gudstjenesteliv for altid. Jeg havde bedt familien om at tage dåbsbarnet ud, mens jeg prædikede, fordi der opstod uro.
LYT til første afsnit af lydserien "Traditionen tro?" her.
Det gjorde jeg tydeligvis så uelegant, at det endte med, at familien midt i gudstjenesten ved dåben annoncerede, at de ikke ønskede dåben den dag. Selvom dåbsbarnet havde dåbskjole på.
Det har medført, at jeg og menighedsrådene har genovervejet dåbens placering i højmessen, og i dag har jeg aldrig dåb i højmessen, men altid til børnegudstjenester om lørdagen.
Det skete lige i begyndelsen af agurketiden i 2001, og hændelsen blev til en Ekstra Bladet-forside.
Avisen regnede med, at befolkningen ville holde med dåbsfølget mod den grimme præst, men jeg fastholdt i medierne, at man skal have ro til prædiken, og det viste sig, at der simpelt hen var en folkelig opbakning til det på landsplan og i virkeligheden en opstandelse over, hvor meget dåbsfølget får lov at fylde i højmesserne.
Jeg har siden konfirmeret ældre søskende fra samme familie, så alt er med tiden endt godt, men det var en meget voldsom episode for både mig og familien. Og det er et udtryk for, at idéen om, at højmessen skal kunne rumme alle, ikke kan lade sig gennemføre.
Det forbliver et af mit præstelivs største fiaskoer, men også største indsigter.”