Julen slutter først i dag

Helligtrekonger i dag markerer afslutningen på julen med historien om de tre vise mænd, der besøger frelseren

Dagen i dag er helligtrekonger, som tidligere var en større helligdag med mange traditioner knyttet til sig. – Foto: Plamen Petrov/Panthermedia/Ritzau Scanpix.
Dagen i dag er helligtrekonger, som tidligere var en større helligdag med mange traditioner knyttet til sig. – Foto: Plamen Petrov/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Mange børn og voksne var tilbage i skoler og på arbejdspladser torsdag den 2. januar. For andre begynder hverdagen i dag, og det giver på nogle måder også mening, da julen egentlig slutter i dag med helligtrekonger.

Men herhjemme er dagen slet ikke så hellig som tidligere eller som i andre lande.

Helligtrekongersdag markerer, at tre vise mænd fra Østerland 13 dage efter Jesu fødsel kom til Betlehem for at se det nyfødte mirakel og give det fine gaver. Det blev dagen, hvor Jesusbarnet blev åbenbaret som verdens frelser – også kaldt epifanifesten efter det græske epiphaneia, som betyder åbenbaring eller tilsynekomst. Og med den dag afsluttes altså julefortællingen, som derfor på en måde burde vare fra den 24. december til den 6. januar og ikke fra den 1. december til 2. juledag.

I folkekirken fejres dagen i stedet første søndag efter nytår, helligtrekongerssøndag. Enkelte beholder dog juletræet og tænder det en sidste gang helligtrekongersaften. Andre tænder et helligtrekongerslys, som er et specielt hvidt, trearmet lys, der i gamle dage var forsynet med en smule krudt, der sagde bang, når lyset næsten var brændt ned. Når det lille knald lød, vidste alle, at nu var julen officielt forbi.

I Matthæusevangeliet 2, 1-12 kan man læse om nogle vise mænd, som den kristne tradition senere gjorde til tre konger, som blev kaldt Balthasar, Melchior og Kasper. De fandt endelig Jesusbarnet og gav guld, røgelse og myrra skær. Det eneste, Bibelen ellers siger om de fremmede, er, at de kom fra Østerland, det vil sige var ikke-jøder, og måske vidste de en del om stjerner. Dengang troede mange, at når en ny stjerne viste sig på himlen, var det et tegn på, at en stor konge var født. De, der først opdagede den slags, var selvfølgelig de stjernekyndige, som derfor var parat til at rejse langt for at se den nye verdensstjerne.

Før Reformationen var der i Danmark knyttet flere traditioner til helligtrekonger: fakkeltog, krybbespil, udklædninger, stjernemesser og omvandrende stjernesangere. Mystik, varsler og overtro var andre indslag i forbindelse med helligtrekonger. Dagen blev dog videreført i en mere folkelig og festlig skikkelse, som i 1800-tallet dog helt forsvandt fra den folkelige hukommelse.

I andre lande som Frankrig er der stadig forskellige traditioner knyttet til helligtrekonger. I Spanien er der om aftenen den 5. januar helligtrekonger-optog i gaderne for børnene. Tidligere kaldte man i øvrigt helligtrekonger for trettendedagsjul. Det gør svenskerne stadigvæk: I Sverige hedder højtiden ”trettondedag jul”, og dér fejres den i øvrigt også mere end hertillands.

Læs mere om helligtrekonger på kristendom.dk