Møgdage på landet

Det er rent ud sagt ubehageligt at være i haven i disse våde og kolde præ-forårsdage. Men en skidt situation kan vendes til det bedre

Ungernes entusiasme vil ingen ende tage, når der skal strøs hos hønsene.
Ungernes entusiasme vil ingen ende tage, når der skal strøs hos hønsene. . Foto: Lise Kabell Søgaard.

Barnet skriger, de små fingre er valne og iskolde af sådan cirka et kvarters udetid.

”Aaaav,” hyler han, med sutten flagrende i mundvigen, mens storesøsteren ser medlidende på ham.

Hun har nået det udviklingsstadie, hvor man er i stand til at ræsonnere sig frem til, at det trods alt er værd at overse smerten et øjeblik, for det kan jo være, der sker noget sjovt, mens man er ude.

Og det gjorde der også, for ingen kan holde til hylekoncerten fra en kulderamt halvandetårig (som ikke kan finde ud af at bruge vanter) ret længe. Der skulle muges ud hos hønsene, så hver unge fik en skovl og lov til at kaste sig ind i det uhygiejniske og ildelugtende, men dog lune, arbejde med at skovle hønseklatter over i trillebøren. Intet er federe, når man er lille, viser det sig.

Ungernes entusiasme vil ingen ende tage, når der skal strøs hos hønsene. –
Ungernes entusiasme vil ingen ende tage, når der skal strøs hos hønsene. – Foto: Lise Kabell Søgaard

Fra voksenperspektiv var det en temmelig optimal forening af nytte og børnepasning. Og i forhold til køkkenhaven er det også genialt, for vinteren rinder bogstaveligt talt i grøft og i grav i øjeblikket, og alt er dyngvådt. Det giver mulighed for at få skyllet alt det gode fra gødningen ned i jorden.

Den første sommer, efter vi var flyttet på landet og havde etableret køkkenhave, gik grøntsagerne amok. Grønkålen stod i høje og voluminøse stokke, salaten lignede noget fra en reklame, og rødbederne var store som voksne mænds underarme. Lige da vi selv skulle til at vokse en halv meter over vores tilsyneladende gudgivne evner som gartnere, gik det op for os: Vi havde jo sået dér, hvor den tidligere ejer havde haft hønsegård.

Man kan derfor roligt sige, vi har gode erfaringer med hønsemøg i køkkenhaven. Da ungerne havde fyldt det første læs på trillebøren, blev det lagt på et nyetableret bed, et bryllupsbed til min svoger og hans kommende hustru. De skal giftes til sommer og vil gerne dyrke grøntsagerne til festmiddagen selv, men bor på stenbroen i København. Vi har til gengæld masser af plads, så den skal bruges!

”Det er lorten på hænderne, der giver lagkage på bordet,” lyder et ordsprog i familien (jeg skal spare jer for den sønderjyske stavemåde). Og selvom det er ulækkert, er det ikke helt forkert.

Møgdagen blev afsluttet med, at ungerne strøede hos hønsene, kastede håndfulde af savsmuld på hver en bar plet på gulvet og i redekasserne. Og så; overtøjet direkte i vaskemaskinen og varmt karbad til alle.