Det tager som regel uger, nogle gange måneder og i enkelte tilfælde helt op til år at opklare et mord. Men et tilsyneladende overlagt manddrab i det nordlige Spanien slår alle hidtidige rekorder. Det menes nemlig at være begået for ikke mindre end 430.000 år siden.
Et hold palæontologer, retsmedicinere og eksperter i menneskets udvikling står bag opklaringen af, hvad de betegner som historiens første forbrydelse.
Gruppen, der ledes af Nohemi Sala, som forsker ved Complutense-Universitetet og Carlos III-Instituttet i Madrid, har i mere end 20 år undersøgt fundene i den såkaldte Atapuerca-grav i Burgos-provinsen. Her har man fundet i alt 28 kranier og andre skeletdele fra fortidsmennesker, der levede her for 430.000 år siden, altså flere hundredtusinde år før neanderthalerne.
Et af kranierne, kaldet Cr-17, er stykket sammen af 58 små dele. Men der manglede to næsten ens stykker, som længe har givet forskerne hovedbrud. Lige indtil for nylig, da gruppen efter årelange studier kunne konkludere, at fortidsmanden modtog to slag af samme hårde og spidse genstand, formentlig en sten, og at disse slag forårsagede hans død. Studiet er offentliggjort i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Plos One, og kan også læses på tidsskriftets hjemmeside.
”Et kranium med en hjerne indeni opfører sig elastisk, når det udsættes for slag. Derfor har vi kunnet fastslå, at de to huller i kraniet på Cr-17 skyldes slag, der blev givet, mens personen var i live eller lige efter døden. Da slagene har brudt kraniet to steder, mener vi, at det var dem, der forårsagede personens død,” siger Nohemi Sala til dagbladet El Mundo.
Hun tilføjer, at denne teori yderligere bestyrkes af, at bruddenes placering meget tæt på hinanden i panden tyder på, at to personer stod frontalt over for hinanden, da slagene blev givet. Og da der ikke er andre mærker eller ar, der kunne tyde på, at personen er omkommet på grund af et fald, konkluderer den spanske ekspertgruppe, at der var tale om et mord.
Atapuerca-graven i Burgos har i de seneste 20 år været en guldgrube af kundskab for palæontologer og andre videnskabsfolk. Men selv om de 28 fundne individer fra den såkaldte mellemste pleistocæn-periode for mere end 400.000 år siden har bragt forskerne værdifuld viden om, hvordan Europas formentlig første eksemplarer af Homo Sapiens levede, er det stadig et mysterium, hvordan de mange skeletdele er havnet i den næsten 15 meter dybe grav ”Sima de Los Huesos”. Mange teorier er efterprøvet og udelukket, lige fra at alle faldt ned i graven og slog sig ihjel på samme tid (hvilket afkræftes af blandt andet Cr-17-fundet), til at store rovdyr har dræbt og slæbt dem hen til graven.
”Vi mangler faktisk kun at efterprøve teorien om, at ligene bevidst er blevet samlet på dette sted. Så måske står vi over for historiens første primitive begravelseshandling,” siger den spanske forsker Nohemi Sala.