Morgensang er en god start på dagen her på Kristeligt Dagblads redaktion, kunne man læse her på siden forleden i forbindelse med et nyt hæfte, der skal hjælpe arbejdspladser i gang med morgensang.
Mange steder synges der allerede på livet løs, for eksempel på Sankt Lukas Hospice i Hellerup, København, skriver sygeplejerske og diakon Kirsten Bühler til Bagsiden:
”To gange om ugen samles sygeplejersker, frivillige, patienter og pårørende, eller hvem der nu lige kan afsætte fem minutter, foran klaveret centralt i afdelingen for at synge morgensang. Tit er der én, der har gjort sig tanker og har et forslag til, hvad vi skal synge. Måske er det en sang eller salme, der betyder noget særligt for en patient.
Vi synger mest fra Højskolesangbogen, men er det en anden sang, der betyder noget, printer vi bare et sangark. Der var en dag, hvor en patient ønskede Anne Linnets ’Forårsdag’, og sangen ramte os alle lige i hjertet. Hvis der har været dødsfald i afdelingen det forgangne døgn, står der et lys på klaveret, og det er altid særlig bevægende at synge, når vi ved, at en patient har sluttet sit liv hos os: ’Ud hans hånd mig river af dødens garn’.
Det er ikke alle i huset, for hvem det er naturligt at stå og synge – det er noget med blufærdighed eller trygheden ved at synge. Det er vigtigt, at nogle af os holder fast i, at det har betydning, og at det er vigtigt. For det er det: Når vi synger morgensang her på hospicet, kan vi på gode dage opleve, at årstidens eller højtidens tekster løfter os og giver et helt særligt fællesskab – både tværfagligt og med patienter og pårørende; en fin klangbund at starte dagen på! Vi bliver indfældet i noget større ganske enkelt, bliver stemte, så at sige.”