”Det er ejendom, der er stjålet fra folket!”.
Så kontant udtrykker Antonio Manuel Rodríguez det. Han er talsmand for Borgergruppen Platformen Moské-Katedralen i Córdoba. Næsten 400.000 borgere har indtil nu skrevet under på et krav om at få moské-katedralen, et af Spaniens smukkeste og mest besøgte monumenter, tilbage på offentlige hænder.
Det er ikke kun i Córdoba, at kirken har udnyttet en lov om ejerskab, der oprindeligt stammer fra 1946, da diktatoren Franco regerede Spanien, til at registrere ejendom. Overalt i Spanien har kirken fået skøde på tusinder af ejendomme. Alene i den lille Navarra-region i det nordlige Spanien tilhører mere end 1000 bygninger, deriblandt katedralen i Pamplona, den katolske kirke.
Men kirkens ledelse vil ikke afstå sine besiddelser. I Córdoba afviser biskoppen borgergruppens hensigter med argumentet om, at moské-katedralen har været i kirkens eje, siden kong Ferdinand III, kaldet Den Hellige, genkristnede Córdoba i 1236 og overlod moské-katedralen til den katolske kirke. Som for at understrege sit ejerskab besluttede bispedømmet for et par år siden at stryge ordet ”moské” og kun betegne monumentet som en ”katedral”.
Striden om moské-katedralen handler ikke kun om ejerskab, men også om indtægterne fra de mange besøgende. Sidste år blev templet besøgt af 1,4 millioner mennesker, og indtægterne nåede tæt på 100 millioner kroner.
Opførelsen af moskéen i Córdoba startede i 784 under den første emir, Abd al-Rahman I. I de næste to århundreder blev moskéen bygget større, så den havde plads til 15.000 bedende. I 1236 gen-erobrede kong Ferdinand III byen, men først 300 år sene-re blev en katedral kaldet Santa María opført inden i moskéen.
Siden da har ejerskabet været uvist, lige indtil 2006, da den katolske kirke registrerede moské-katedralen som sin ejendom. Det skete med biskoppens underskrift i det lokale ejendomsregister, og manøvren kostede 30 euro i stempelafgift. Sidste år fandt en borger ved et tilfælde ud af, at den katolske kirke havde udnyttet den gamle lov om ejerskab, og det gav anledning til underskriftindsamlingen.
”Moské-katedralen tilhører ikke den katolske kirke, men borgerne i Córdoba, i Andalusien, ja hele menneskeheden,” mener talsmanden Antonio Manuel Rodríguez.
Siden 1984 har moské-katedralen stået på Unescos liste over menneskehedens kulturarv. Men ifølge den tidligere Unesco-chef, spanieren Federico Mayor Zaragoza, der er medunderskriver på protesten, er der en risiko for, at den ryger af listen igen, ”hvis monumentet ophører med at være et symbol på verdensplan på fordragelighed og tolerance mellem religionerne”.
Også den katolske gruppe Redes Cristianas (det kristne net) mener, at moské-katedralen skal være offentligt eje.
”Som kristne betragter vi det som illoyalt over for det spanske folk og staten, der har behandlet kirken så godt,” siger gruppens talsmand Evaristo Villar til dagbladet El País.
Andre kristne organisationer støtter kirkens fort-satte ejerskab, deriblandt foreningen Presencia Cris-tiana (kristent nærvær), der ser borgergruppens krav som et ”angreb på kirken”.
”Katedralen har aldrig været offentligt eje. De for-søger at fordreje historien og traditionen. De er kun ude på at ødelægge den katolske kirke som institution,” som foreningens lokalformand i Córdoba, Antonia Jiménez López, skrev i et læserbrev i avisen ABC.
Selv om helligdommen i Córdoba betragtes som den vigtigste moské i den vest-lige verden, kan muslimer ikke bede i den. Her sætter den katolske kirke grænsen. For nogle år siden forsøgte otte unge østrigske mus-limer at bede i moské-katedralen. De blev standset i deres forehavende, og det kom til håndgemæng med vagtfolkene. Den efterføl-gende retssag endte dog med en frifindelse af de otte unge.