Prøv avisen

Muldens mirakler

0Majroer og radiser er spiret op gennem både aske og kaffebønner. De vokser under en plasttunnel.

Mette Østergaard gik i gang med at så i marts. Og nu er det allerede begyndt at spire fra mulden

i haven

Mærkeligt med det forår. Det begyndte så vældig tidligt, men alligevel kommer der aprilsvejr med haglbyger og dage, hvor det er hundekoldt. Det burde alt samme være overstået i marts!

Uanset det lunefulde forårsvejr, så har mulden i køkkenhaven længe været skør og klar til kultivator, rive, hakke og frøsåning.

Vi har ladet os lokke af den megen solskin, og den 13. marts gik det løs. De tidlige kartofler, sorten Agata, kom i jorden. Den var forinden behørigt forspiret med tydelige øjne på knoldene. I år skal være året med virkelig tidlige kartofler fra haven. Vi gjorde os ekstra umage. Formede jorden i kamme og lagde knoldene et pænt stykke ned i kammene. De skrå flader, der vender mod syd, betyder bedre jordopvarmning. Et stort stykke fiberdug blev lagt hen over kammene, og over fiberdugen står en ramme beklædt med plast. Det er næsten som et drivhus.

Jeg har længe været spændt på, hvordan det går i kartoffelkammene, sker der noget under mulden? Det gør der. Jeg har tjekket.

LÆS OGSÅ:
Spagnum i haven ødelægger klimaet

Ud af knoldene er skudt utallige rødder og enkelte skud af den slags, der bliver til blade over jorden, er på vej mod overfladen. Det tegner godt, måske har vi nye kartofler før Grundlovsdag.

Den 13. marts kom frøposerne også frem af skuffen. Vi såede spinat, sommergulerødder, majroe, radise, rødbeder og dild. Der blev, som ved kartoflerne, kælet lidt ekstra for rækkerne, der er kammet en lille smule op. Kammene er flade i toppen, og frøene er bredsået. Ikke nok med det, alle kamme er dækket af små plasttuneller, så også her er der ekstra varmegrader til mulden. Alle frø er spiret på nær gulerødderne. Selv rødbederne, der har anbefalet såtid i maj, er dukket frem!

De første radiser fra haven kan jeg virkelig længes efter til ostemadderne. Jeg har sået radiser og majroer i samme kam. De er i familie med hinanden som korsblomstrede planter, og de bliver begge angrebet af jordlopper. Netop som de er spiret, ses bladene gennemhullede som en si. Det er jordloppegnav.

I år er jeg på forkant med situationen. Jeg kører et lille forsøg. Har læst i min skadedyrsbog fra 1933, at udstrøning af aske hen over rækken holder lopperne i skak. Jeg har udvidet forsøget til også at medtage malede kaffebønner, der er strøet over såbedet skiftevis med asken. Vi havde glemt en pose kaffe bagerst i skuffen et par år, så nu blev den brugt. Gætter på, at kaffegrums, der er tilbage efter kaffebrygningen, også vil være et forsøg værd. Indtil videre har jeg ikke set en eneste jordloppe. Det skal siges, at plasttunellen jo også skærmer ganske godt. Men forsøget kører, og vi får se, hvor det ender.

I min gartnerlærebog fra 1951 går man mere håndfast til problemerne. Her står at læse følgende: Når radiserne er ved at bryde igennem jordskorpen, pudres med DDT og senere en eller to gange mere mod jordlopper, som førhen ofte ødelagde alle de første hold, men nu er lette at holde helt borte.

Ja, jordlopper er ikke sådan at spøge med, selvom de kun er to-tre milimeter lange. Deres styrke sidder i de tykke lår, der giver kraft til lange spring!

Jeg iler med at fortælle, at jordlopper også kan begrænses ved blot at bruse vand over jord og planter med jævne mellemrum. Radiserne plejer at overleve.