Prøv avisen

Muslimer og kristne beder jomfru Maria om hjælp i Tyrkiet

En gammel anatolsk tradition for at binde stofrester fast til hellige træer er også genopstået i ny form: De troende, som kommer til Jomfru Marias Hus, afslutter som regel deres besøg med at binde et stykke stof, en del af en krydstogtbillet, en serviet, en barnestrømpe, et guldbånd eller en lap papir fast til en lang 'ønskevæg' neden for kapellet. Foto: Malene Fenger-Grøndahl

I Jomfru Marias Hus ved ruinbyen Efesos i Tyrkiet kommer kristne fra hele verden og muslimer fra Tyrkiet for at bede om frugtbarhed og helbredelse på det sted, hvor Jesu mor angiveligt døde

Helligt vand? Det tror jeg ikke. Men stedet her er helligt, og I kan drikke vand fra kilden dernede, som den hellige jomfru formodentlig selv drak af.

Franciskanermunken i sin brune kutte smiler, mens han taler med et par pilgrimme, der ligesom han er kommet langvejsfra til Jomfru Marias Hus ved Efesos i Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: Billedserie: Spaniens største pilgrimsrejse til Marias ære

Som franciskaner sætter han sikkert pris på stedets enkelhed og den natur, der omgiver det. Han kan forestille sig, hvordan Jesu mor levede her i det bakkede landskab nær den antikke by Efesos, og at hun kunne få alt det, hun havde brug for, fra naturen, både føde og vand. Vand er her stadig i form af en kilde, som via et rør løber ned i et stenkar. Pilgrimmene kan drikke direkte af kilden eller fylde deres flasker. Vandet, som munken har med, er dog kildevand fra et andet sted i Tyrkiet. Som de fleste andre har han hørt advarsler om de høje temperaturer midt på dagen og har taget forsyninger med.

Mange af de besøgende ved Jomfru Marias Hus er på busrejser langs Ægæer- og Middelhavskysten. Andre er på pilgrimsrejse for at besøge kristne steder i Tyrkiet, for eksempel ved at rejse i apostlen Paulus fodspor. Og så er Efesos et vigtigt stop på rejsen. For det var i Efesos, at Paulus prædikede og omvendte mange, men også mødte stor modstand for sit budskab, sådan som det berettes i Apostlenes Gerninger, kapitel 19. Blandt modstanderne var de lokale sølvsmede, som levede godt af at sælge Artemis-figurer til religiøse pilgrimme. Hundredvis af vrede borgere slæbte Paulus og hans følgesvende ind i teatret. Det lykkedes dem dog at slippe væk, og Paulus bevarede kontakten med menigheden i Efesos, hvilket blandt andet ses af Efeserbrevet.

I turistbrochurerne nævnes Paulus sjældent. I stedet præsenteres Efesos som Tyrkiets bedst bevarede antikke by. Med adskillige templer, et teater med plads til 25.000 tilskuere og et bibliotek, hvor der har været plads til over 12.000 pergamentruller. Rigmandsvillaer udsmykket med fresker og mosaikgulve. Især rigsmandsvillaerne er noget unikt, som mange turister betaler særskilt entré for at se.

Men langt flere over en million siges det kommer hvert år for at bede i Jomfru Marias Hus. Huset er egentlig ikke et hus, men et todelt kapel, der ligger omkring syv kilometer fra ruinerne på toppen af et skovklædt bakkedrag.

Og det er ikke kun kristne turister fra Europa, USA, Latinamerika og Afrika, men også muslimske tyrkere fra nærområdet. Også muslimer, især kvinder, kommer til Efesos for at bede til Jomfru Maria, som de ærer som en gudfrygtig kvinde, der var mor til en for dem vigtig profet. De tror ganske vist ikke, at han var Guds søn, og heller ikke, at han døde på korset. Men i denne sammenhæng ser det ud til at være af mindre betydning. Muslimske kvinder i alle aldre og med og uden tørklæde kommer til stedet og sid-der i bøn i det lille kapel, tænder lys og drikker vand fra den kilde, som måske har givet vand til Jomfru Maria.

Men hvad er det så med Jomfru Maria og Efesos? Jo, det fortælles ifølge nogle overleveringer, at hun fulgtes med apostlen Johannes hertil og levede de sidste år af sit liv her. Da Jesus ifølge evangeliet kort før sin død havde overladt Maria i Johannes varetægt, og forholdene for kristne i Jerusalem var usikre, ville det være naturligt, at Johannes tog Maria med på sine rejser. Og det er sandsynligt, at Johannes opholdt sig i området ved Efesos i flere omgange først sammen med Maria og siden, efter hendes død og efter at have været i eksil på den græske ø Patmos, i slutningen af sit liv.

Johannes tilknytning til stedet betyder dog langt mindre end Jomfru Marias, selv om Marias tilstedeværelser her faktisk ikke er dokumenteret. Dele af det lille kapel menes at stamme fra første århundrede e.Kr. Det blev (gen)fundet i slutningen af 1800-tallet af en ekspedition, som brugte en tysk nonnes visioner som vejviser. Nonnen, Anna Katherina Emmerich, var invalid og havde aldrig været i nærheden af Efesos. Men i 1812 så hun i en vision Maria i Efesos.

Med fundet af Jomfru Marias Hus blev traditionen for tilbedelse af kvindelige guddomme på sin vis genetableret i Efesos; før opførelsen af Artemistemplet var stedet centrum for tilbedelse af den anatolske frugtbarhedsgudinde Kybele, og det siges, at en bøn til Jomfru Maria her er særlig virkningsfuld i forhold til barnløshed.

En gammel anatolsk tradition for at binde stofrester fast til hellige træer er også genopstået i ny form: De troende, som kommer til Jomfru Marias Hus, afslutter som regel deres besøg med at binde et stykke stof, en del af en krydstogtbillet, en serviet, en barnestrømpe, et guldbånd eller en lap papir fast til en lang ønskevæg neden for kapellet. Her skriver de bønner om helbredelse, velstand, graviditet, ægteskab og meget andet. Og netop ønskerne for deres liv forbinder de kristne og de muslimske kvinder.