Min Zaw har været kendt for sine kvindemalerier i årevis. Hans særkende har været en enkel, næsten naivistisk streg kombineret med klare, dybe farver. På det seneste har malerierne imidlertid fået en lille politisk krølle, som er Min Zaws personlige bidrag til demokratiseringen af hjemlandet Myanmar: Fra nu af bærer alle kvinder i hans malerier en T-shirt med et portræt af Aung San Suu Kyi, den mangeårige demokratiforkæmper, modtager af Nobels Fredspris og leder af landets største oppositionsparti, National Demokratisk Liga.
LÆS OGSÅ: En anderledes munk
Vi kan male meget mere frit nu, og jeg mener, at det er en del af vores opgave som kunstnere at presse budskabet om demokrati ind, hvor vi kan, siger Min Zaw.
Sammen med tre malervenner er Min Zaw stifter af et galleri for moderne kunst, Studio Square, i et af Yangons mere velstående kvarterer, Bahan. Ikke, at der er noget mondænt over indkøbscentret Pearl (Perlen), hvor galleriet har til huse på anden sal. Tværtimod. Den tre-etagers betonbygning med sine knækkede trappefliser og udtjente neonrør er en stærk kontrast til Studio Squares enkle møblering og moderne spotlights. Først når man er vel inden for galleriets vægge, forstår man, hvorfor det er her, nogle af Myanmars mest anerkendte kunstnere holder til.
Nyien Chan Su eller blot NCS, som han bliver kaldt i Myanmar, er en anden af galleriets stiftere og huskunstnere. NCS har altid set det som en del af en kunstners opgave at videregive ikke blot en æstetisk, men også en moralsk oplevelse til beskueren. Med de løsnede politiske tøjler i Myanmar er det samfundsmæssige engagement blevet meget lettere at udtrykke, fortæller han:
Nu kan vi give vores bidrag til den demokratiske proces. Inspirere og provokere.
NCSs seneste udstilling er en række værker, hvor han har givet gamle sort-hvide fotos ny betydning ved at overføre dem til et stort lærred og skrive en kommentar med dyb rød maling tværs over dem. Et af billederne viser to buddhistiske munke sidde over for en knælende, velstående mand, der tydeligvis viser munkene den største respekt. Thousands of monks står der med fede, røde bogstaver hen over fotografiet på engelsk og på burmesisk.
Det er en hyldest til de tusinder af munke, der satte livet på spil under marcherne mod militæret i 2007, siger den 40-årige kunstmaler, som ikke har mærket konsekvenser af sin mere politiske kunst.
Helt uforbeholden er den kunstneriske frihed dog ikke endnu. Nu er det snarere den nationale identitet, der er gyngende grund.
Vi kan male, hvad vi vil, så længe vi ikke generer kulturen og buddhismen, siger Nyien Chan Su.
Studio Square-galleriet blev grundlagt for 10 år siden, men det er først i de senere år, at salget har været noget at prale af. I alle årene under militærdiktaturet var det vanskeligt at sælge malerier. De lokale indbyggere havde sjældent råd til kunst, og turisterne var få. Det var også vanskeligt for kunstnerne at få kontakt til udenlandske gallerier, som havde lyst til at udstille deres malerier.
Alt det har ændret sig nu, hvor hotellerne nærmest ikke har senge nok til at huse alle de turister, der strømmer til landet. Priserne er steget mærkbart både på hotelværelser og kunst og malerne i Studio Square kan omsider tjene penge på deres malerier.
Det går godt, som Min Zaw siger med et stort smil.
Hans kvindemalerier koster omkring 5000 danske kroner. Billigt for en af Sydasiens topkunstnere, men en lille formue i Myanmar, hvor en skolelærer tjener knap 400 kroner om måneden.
På sin egen bizarre måde har de mange år med militærdiktatur og isolation fra det internationale samfund dog været med til at styrke inter-essen for Myanmars kunst, nu hvor landet endelig er åbent igen. Mange af de udenlandske galleriejere, der rejser til Myanmar, fremhæver de lokale kunsteres egenart. Deres kunst er ikke blevet opslugt af de globale malstrømme, men har beholdt sine karakteristika og et højt kvalitetsniveau.
Arbejdet i Myanmar, de burmesiske kunstneres arbejder, er rene, de er originale og uberørte. Vi er ikke stødt på kopier af nogen art. Vi har udelukkende set meget fin kunst, sagde Sidney Cowell for nylig til det britiske nyhedsbureau Reuters.
Sammen med sin hustru Catherine ejer han galleriet Asia Fine Art i Hong Kong. Her har de nu omkring 20 kunsterne fra Myanmar i stald.
Vores erfaring er, at der er et kæmpe potentiale af kunstnere, og mange, mange af dem er utrolig dygtige, siger Sidney Cowell.
