Fra en knasende sprød napoleonskage til en sød Tarte Tatin eller en friskbagt croissant. Butterdej er sagen. Samtidig er den sprøde dej genial til en travl dag, eller hvis uventede gæster skulle dukke op.
For lige så dejligt det kan være at bruge en hel dag på at lave mad til gæster, lige så ofte er der ikke tid til det. Så gælder det om at finde på noget, der hurtigt kan komme til at smage godt, og som gerne må se ud af mere, end det er. I mit køleskab, eller i fryseren, ligger der altid en af de ruller med butterdej, man nu kan købe alle steder, til hvis jeg skulle få uventede gæster.
Butterdej bør vel, som alt andet, laves fra bunden, men ikke, når man har travlt eller en dag bare er helt almindeligt doven i køkkenet.
Det er godt at have et lager til de dovne dage. Bønner på glas, for eksempel, som ikke skal stå i blød i timevis. Det samme gælder kikærter, passata af blendede tomater og en god fransk paté på dåse.
Altsammen er det velegnet til at hoppe over det lave gærde. Butterdejen er stjernen i kokkesnyd. Den er god til både salt og sødt, forret, hovedret og dessert. Et låg af butterdej på rester af kød og grøntsager og ind i ovnen, og så er det pludselig en slags pie. Et låg på suppen, så begynder den at tale fransk.
Franskmændene vil gerne tage æren for denne kulinariske opfindelse i det 17. århundrede, men alt fra grækere til aztekere skal have spist noget i stil med dej i tusind lag, og spanierne siger, at den kom til dem med araberne.
I Danmark blev det de små franske tærter, tarteletter, der endte på middagsbordene, og som de senere år har fået en fortjent renæssance. Man kan komme butterdejen i en form, så den tager sig pænere ud på bordet, men hos mig bliver den mest sprød og flager på den rigtige måde, hvis den står frit i ovnen.
Man skal skynde sig med fyldet, så dejen ikke når at blive for våd, og så skal man lade være med at tabe kreationen, når man tager den ud igen, som jeg kom til. Så ryger elegancen.