Når viben kommer

Ved Vadehavet i det sydvestlige Danmark er der som regel ekstra mange viber om vinteren, selvom den er en trækfugl

En frysende vibe en kold dag i marts.
En frysende vibe en kold dag i marts. . Foto: John Frikke.

Det er ikke altid forår, når viben kommer. Det har de seneste uger været et tydeligt bevis på.

Overgangen til det, der på kalenderen betegnes som foråret, er i år en vanskelig affære for en hel del trækfugle samt såkaldte ”vejrtrækkere”, som overvintrer på grænsen til vinteren.

En god del af vore danske viber overvintrer i det sydvestlige Europa, i Nordafrika og på De Britiske Øer. Men viben er også et godt eksempel på de nævnte ”vejrfugle”, som først rigtigt trækker sydpå, når vinteren sætter ind, og som kommer tilbage, så snart det atter mildnes derude i landskabet. Ja, i milde vintre vælger mange viber tilmed at blive i Danmark, og det betyder, at vi sommetider kan se viber i både december og januar.

Vi har disse vejrtrækkere – eller kortdistance-trækfugle – i det meste af landet, men ved Vadehavet i det sydvestlige hjørne af Danmark ser vi som regel ekstra mange af dem om vinteren. Det gør vi, fordi det generelt set er lidt mildere her end i resten af landet, men også fordi fuglene kan finde føde året rundt i det lavvandede kystlandskab med de vidtstrakte tidevandsflader.

Trækkende viber over marsken.
Trækkende viber over marsken.

Det drejer sig ikke kun om viben, men også andre folkekære arter som stæren og sanglærken, der også trækker sydpå, når det er koldt, og rykker nordpå, når det er mildt.

Fordelen ved vibens, stærens og lærkens strategi for overvintring er, at de hurtigt kan være tilbage fra vinterkvartererne og få sig etableret i yngleområderne tidligt på sæsonen. Det er baggrunden for, at vi sommetider kan træffe disse arter i deres yngleområder allerede fra første halvdel af marts. Den helt store ulempe er, at de som ”vejrfugle” kan risikere at blive overrasket og fanget af et pludseligt og længerevarende kuldeindslag. Og især hvis kulden sætter ind sent på vinteren eller i det tidlige forår, kan det skabe store problemer for både de fugle, der har satset på, at den milde vinter ville fortsætte, og for de fugle, der er begyndt at ankomme fra sydligere himmelstrøg.

Det er sådan en situation, der er opstået her på det seneste med minusgrader og sne i dele af landet.

Den seneste, kolde, uge har viberne flakket om efter føden, og den og andre fuglearter søger til steder, hvor de ellers ikke opholder sig, som veje, stræder, parker og sågar større haver, hvis de bliver helt desperate. Her er der måske lidt føde at finde, men risikoen for at blive dræbt af en bil eller taget af en hund er stor.

Vi kan kun håbe, at den karismatiske og smukke vadefugl trods iskolde uger og generelt sværere forhold i det danske landbrugslandskab fortsat vil flyve foråret ind over mark og eng. Det er jo smukt – og næsten en del af vores identitet.

John Frikke er projektkonsulent ved Nationalpark Vadehavet.