Nærområder og migranter

Måske mener man med ordet nærområde i virkeligheden fjernområde, altså så fjernt som muligt fra Nordeuropa? Det er i hvert fald, hvad nysprog kan - betyde det modsatte af det, man troede, det betød, skriver Johannes Nørregaard Frandsen

Billedet er fra Jordan, som er et af de nærområder, der tager imod rigtig mange syriske flygtninge. Arkivfoto
Billedet er fra Jordan, som er et af de nærområder, der tager imod rigtig mange syriske flygtninge. Arkivfoto. Foto: Mads Nissen.

Ordet nærområde bør have en pris for at være tidens mest brugte og misbrugte begreb. Mediernes debatter er fyldt med nærområder.

Men det bliver ordet ikke mere præcist af, for hvor i alverden ligger de der nærområder? Hvad hedder de? Hvad er mulighederne i dem? Forstavelsen ”nær-” er jo lokkende. Der må være rart! Men hvad hedder stedet, og hvad rummer det?

Brugen af ordet er et eksempel på anvendelse af nysprog. Nysprog - eller newspeak - er et begreb, som George Orwell opfandt i romanen ”1984” fra 1948. I Orwells roman er nysprog de former og den måde, hvorpå magten taler uden om det faktiske og reelle.

Nysproget er uden egentligt indhold og kan derfor ikke besvares kritisk. Derfor er det magtens perfekte sprog. Den slags har vi også i den virkelige verden uden for Orwells roman!

Politikerne er reelt udfordrede af en særdeles kompliceret situation, nemlig at Syrien er under opløsning, hvilket sender millioner af mennesker fra det gamle kulturland på vandring ud af helvedet. Tidens store løsen synes at være: De må hjælpes i nærområdet!

Hvis man et øjeblik prøver at erstatte ”nærområde” med de faktiske nabolande, så ville det hedde: Libanon og Jordan, som er ved at segne. Det sønderskudte Irak. Områder, der er styret af IS. Israel, Saudi-Arabien med flere, som har hermetisk lukkede grænser og opbud af militær. Er det nærområdet? Er det Tyrkiet? Er det Grækenland?

Hvis områderne fik navne og ikke bare hed ”nærområder”, så ville debatten blive klarere. For hvor er den sikkerhed, der signaleres i udtrykket. I Ungarn?

Måske mener man med nærområde i virkeligheden fjernområde, altså så fjernt som muligt fra Nordeuropa? Det er i hvert fald, hvad nysprog kan - betyde det modsatte af det, man troede, det betød. Nysprog er ikke for fastholdere.

Et andet meget anvendt ord er migranter. Det er nyt i almindelig sprogbrug og formentlig vandret ind fra engelsk og måske fra videnskabelig sprogbrug. Migration kommer fra det latinske migrare, der betyder at vandre, bevæge sig eller at flytte (sig).

Ordet blev, tror jeg, først brugt i dansk af forskere, der lavede såkaldte migrationsstudier. Et tidligere ord for det samme var folkevandring. Stammen i migration ikke så ny.

Allerede i 1700- og 1800-tallet anvendtes i stor stil ordene emigrant og immigrant. Det første betyder udvandrer, det andet indvandrer. Emigrant er udviklet af det latinske ex plus migrare, mens det andet tilsvarende er sammentrækning af in og migrare.

I de nævnte århundreder vandrede millioner og atter millioner fra den gamle verden til den nye, altså Amerika, siden Sydafrika, Australien og New Zealand. De rejste på emigrantskibe, som tværs over Atlanten blev til immigrantskibe.

En forfatter, Arentzen, skriver i bladet Politivennen i 1801 følgende: ”Store Baade komme flydende paa Donauen, fulde af Mennesker, der emigrere fra Schwaben, for at sætte sig ned i de sydlige russiske Provindser.”

Jo, der stod 1801. Det er ikke et nutidigt presseklip. Mennesker har fødder snarere end rødder. Krig og ufred og sult er ikke nyt. Desværre heller ikke noget, der kun hører en svunden fortid til.