Nationalparker og private jordejere samarbejder for at sikre natur og truede arter

En ny tids jordejere er åbne mennesker med et stort hjerte for truet natur og naturbeskyttelse, og det er en stor gevinst for nationalparkernes arbejde

En botaniker registrerer de mange sjældne planter på Basballes store kobjælde-bakke i Mols Bjerge. –
En botaniker registrerer de mange sjældne planter på Basballes store kobjælde-bakke i Mols Bjerge. – . Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

At skabe store sammenhængende naturarealer for særlige og truede arter er en afgørende opgave for de danske nationalparker. I et mosaiklandskab som det danske kræver det samarbejde mellem mange og helt forskellige lodsejere.

Den form for samarbejde mellem offentlige og private lodsejere er vi i al beskedenhed gode til i nationalparken. Nogle af disse samarbejder er tidligere beskrevet på disse sider.

Et andet og vigtigt samarbejde er mellem Nationalpark Mols Bjerge og Den Danske Naturfond (DDNF), der blev stiftet i 2015. Under Naturmødet i Hirtshals i maj offentliggjorde fondet købet af tre naturarealer på i alt 45 hektar i Mols Bjerge.

Den sjældne kommabredpande fløj talrigt i Basballe-området i august 2017. Larven lever kun på den nøjsomme græsart fåresvingel. –
Den sjældne kommabredpande fløj talrigt i Basballe-området i august 2017. Larven lever kun på den nøjsomme græsart fåresvingel. – Foto: Nationalpark Mols Bjerge

Den Danske Naturfonds tre naturarealer ligger nær Basballe i nordenden af Mols Bjerge. Nationalpark Mols Bjerge har gennem aftaler med både Naturstyrelsen og to private lodsejere om yderligere 45 hektar sikret en sammenbinding til et stort naturparadis.

De to private lodsejere har fra 1960’erne unikt beliggende fritidshuse med meget store naturgrunde, hvor de naturligvis fortsat ønsker bestemmeret og privatliv. Men de kendetegner også en ny tids jordejere i naturen – moderne, åbne mennesker med et stort hjerte for truet natur og naturbeskyttelse. Vi er kun i starten af en proces, men parterne er enige om, at vi forsøger at løse løbende problemer med åbenhed og dialog.

Lige nu arbejder vi på et udkast til en samlet naturplan og søger tilskud til hegn og frostsikkert drikkevand, for mere vintergræsning og mindre sommergræsning er et af naturplejemålene. Det skal sikre mere græsning på opvækst af træer, buske og brombær, men mindre græsning på sommerblomster. Der vil også komme skovgræsning, der skaber lysåben varm græsningsskov med eg, birk, røn, tørst og skovfyr.

De private lodsejere var i forvejen naturinteresserede. Da vi efterlyste den sjældne smukke forårsblomst opret kobjælde, var det lodsejerne, der kunne fortælle os, at deres overdrevsbakke rummede en god bestand, som viste sig at være Mols Bjerges tredjestørste.

Hen over sommeren har to biologistuderende arbejdet som insektspottere på arealer, der hidtil ikke har været undersøgt. Der er fundet fine gødningstilknyttede arter som glat skarnbasse, mark-skarnbasse og humlerovbille. Sjældne sommerfugle som engkøllesværmer, pimpinellekøllesværmer, storplettet mark- og klitperlemorsommerfugl, violetrandet ildfugl, dukatfugl, foranderlig og argusblåfugl og kommabredpande. Sjældne bier, hvepse, natsværmere og edderkopper.

På luftfotos ses i dusinvis af hvide pletter i området. Det er trafikslid fra græssende dyr i det magre varme tørre Mols Bjerge-sand. Her har ansatte ved Den Danske Naturfond fundet en sjældenhed, den hårdføre vår-ærenpris, som ikke syner af meget på grund af mangel på levesteder med vand og næring. Med den nye naturfond er der måske håb forude i forbindelse med yderligere jordopkøb og omlægning af sandet landbrugsjord til natur.

Jens Reddersen er biolog i Nationalpark Mols Bjerge.