Prøv avisen

Nazisten er også en sjov skurk

Der er en lang tradition for at spille nazist fra Chaplins Hitler-efterligning i 1940 til Ina-Miriam Rosenbaum som dr. Goebbels. – Foto: Susanne Mertz og ”Diktatoren”

Den onde nazist er gennem tiden blevet en ikonisk figur i fiktionen. Her er nogle mindeværdige og morsomme nazister i teater og film

Ina-Miriam Rosenbaum tager topnazisten Joseph Goebbels på. Altså når en af årets Reumert-nominerede skuespillere iklæder sig naziuniform og rollen som Hitlers propagandaminister i skuespillet ”Hitler on the Roof” af Rhea Leman, der opføres igen på Teatret ved Sorte Hest senere i maj.

Goebbels-rollen har Ina-Miriam Rosenbaum spillet flere gange siden 2011. Og det er ikke ”bare” en naziuniform, den dansk-jødiske skuespiller tager på, fortæller hun i lydserien ”Jeg er påklædt”, der udkommer i dag.

”Jeg vægrer mig en smule ved at tage uniformen på. For når først den er på, så er mennesket, nazisten, der også,” siger hun i lydserien, hvor man også kan høre hende fortælle om den lange proces i forberedelserne, hvor hun skal leve sig ind i rollen som nazist og til slut tager uniform på.

Når Ina-Miriam Rosenbaum tager naziuniform på, tager hun også del i en lang tradition for at portrættere nazisten, der er et ikon i skurkehistorien i fiktionen, hvor der ofte også gøres grin med den meget stereotype karakter med læderstøvler og stærk tysk accent.

Bagsiden minder her om nogle af de uforglemmelige nazifigurer, heriblandt nogle prisvindende.

Dr. Strangelove: Peter Sellers gør en imponerende indsats som den tidligere nazist og rådgiver for USA’s præsident i Stanley Kubricks berømte film fra 1964 af samme navn. Det er svært at glemme den uregerlige arm og flere mindeværdige sætninger udtalt med tysk accent fra kørestolen i The Panic Room.

Hans Lada: Den tysk-østrigske skuespiller Christoph Waltz fik både internationale gennembrud og en Oscar-pris for rollen som den sadistiske, oportunistiske jødejæger i Quentin Tarentinos film ”Inglourious basterds” fra 2009 om en gruppe allierede soldater på jagt efter nazister bag fjendens linjer under krigen. Særlig ond er SS-officeren i filmens første og lange scene, hvor han sætter en stakkels fransk bonde på sin psykologiske pinebænk for at finde nogle gemte lokale jøder i kælderen.

Arnold Ernst Toht: Gestapo-skurken i den første ”Indiana Jones - jagten på den forsvundne skat” fra 1981 gør sit for at forhindre arkæolog-helten Indy (Harrison Ford) i at finde Pagtens Ark. Anstrengelserne koster dog nazisten en slem forbrænding i hånden og et smeltet ansigt. I en af de mindeværdige scener afhører den utiltagende nazist heltinden Marion og folder en torturlignende genstand ud, der dog viser sig at være en bøjle til hans sorte læderfrakke.

Dansende Hitler: Når Mel Brooks og Gene Wilder går sammen, kan det blive hylende morsomt. I hvert fald er det et sjældent syn, når Hitler og nazister bryder ud i sang og dans som i den Oscar-vindende film ”Forår for Hitler” fra 1968 om en aldrende teaterinstruktør og en neurotisk revisor (Gene Wilder), der går sammen om forestillingen ”Forår for Hitler” om Hitlers liv, der er skrevet af en gammel nazist. Forestillingen bliver en stor succes, og det samme gjorde teaterversionen, som også har været sat op i Danmark.

Herr Otto Flick: Den legendariske, følelseskolde og haltende Gestapo-chef i ”’Allo ’Allo” (1982-1992) blev spillet af Richard Gibson, der forsøger at gøre livet surt for de lokale i en lille besat fransk by under krigen. Den haltende nazist huskes især for sin meget tyske accent, store kærlighed til assistenten Helga og forgæves jagt på maleriet ”Den faldende Madonna”.

Joseph Goebbels: En mindre kendt, men prisnomineret portrættering af nazister er denne komiske tyske film ”Mein Führer – den ægte, sandeste sandhed om Hitler” fra 2007. Hitler er i 1944 kørt mentalt og fysisk ned og skal holde nytårstale for folket. Vennen Goebbels spillet af Sylvester Groth henter i en kz-lejr en jødisk skuespil-underviser Grünbaum, der skal instruere den deprimerede fører. Det indebærer blandt andet en herlig scene, hvor Goebbels giver jøden en skinkesandwich og en beklagelse over ”Die Endlösnung”, som kz-fangen ”endelig ikke må tage personligt”.

Diktator: Stumfilm-mesteren Charlie Chaplin var tidligt ude med sin parodi over selveste Hitler i ”Diktatoren” fra 1940, hvor man også hører Chaplins stemme for første gang på lærredet. Her viser Chaplin ikke bare sit store talent for fysisk komik, men også en uforglemmelig satiriker, når han optræder som vanvittig, kolerisk diktator med hoppende pandehår og volapyk-tysk.

Hør Ina-Miriam Rosenbaum fortælle om klæder og rødder i serien ”Jeg er påklædt” i lydavisen her

Charlie Chaplin som Hitler i "Diktatoren" fra 1940. Foto: NF/Ritzau Scanpix