Prøv avisen

Niels er logopæd: Alle kneb gælder i krig, kærlighed og talepædagogik

Som logopæd i Middelfart Kommune arbejder Niels Christophersen både i børnehaver og på skoler, hvor han hjælper børn med at få drilletungerne på gled. – Fotos: Iben Gad.

Når et barn i Middelfart døjer med udtalen eller har svært ved at udvikle sproget, er det Niels Christophersen, der rykker ud. Han har hjulpet mange med at få styr på drilletunger og hørebøvl

Hvad laver du i dit arbejde?

Jeg har hjulpet rigtig mange børn med udtalevanskeligheder. Børn laver ofte nogle typiske talefejl. Det mest almindelige er, at man flytter lydene frem i munden, så gammel bliver til ”dammel”, eller kat bliver til ”tat”, men der er såmænd også nogen, der gør det modsatte, så de siger ”kænder” i stedet for tænder. Det er meget ofte lydene G, D, K og T, det drejer sig om. Fælles for mange af de børn, jeg hjælper, er, at de har haft mellemøreproblemer og dermed hørenedsættelse i en periode, hvor de skulle lære sprogets lyde.

Hvad rører sig i dit fag lige nu?

Man er begyndt at interessere sig meget for de børn, der har forsinket sprogudvikling. Da jeg begyndte som logopæd i 2005, fik jeg nærmest skældud af mine kolleger, hvis jeg tog mig af andet end udtalefejl. Sådan nogle børn, der hang i bremsen, fordi de ikke kunne fortælle en sammenhængende historie, interesserede man sig ikke frygtelig meget for. Men prøv at forestille dig, hvordan det er ikke at kunne nogle forholdsord som for eksempel over, under, i og på. Så kan man aldrig rigtig få forklaret noget. Og hvis man heller ikke bruger verber, men kun betjener sig af navneord, så bliver det en kedelig samtale. Derfor har man nu indført en ny definition, DLD (Developmental Language Disorder), som er det nye sort, når man taler sproglige vanskeligheder.

I vores lille gruppe på fem logopæder har vi lavet et materiale, som vi kan bruge til de børn, og så har vi lavet en tilsvarende kuffert, som vi kan låne ud til specialpædagoger og institutioner. For det handler om at inspirere pædagoger og forældre til at tænke sprog hele tiden. Det er også i erkendelse af, at der er alt for mange børn, der starter i skole med uhyre dårlige sprogforudsætninger.

Hvorfor gør børn det?

Blandt andet på grund af smartphones og Ipads. Kommunikation er noget, der opstår mellem mennesker i tosomhed og ikke fra en maskine til et barn. I øvrigt er meget af det, man tilbyder børn på de her maskiner og på tv, det argeste bras. Når børn ser et program som ”Disney Sjov”, foregår det i et hæsblæsende tempo og med nogle formuleringer, som overhovedet ikke er møntet på børn. Det kræver ovenikøbet forholdsvis avancerede voksne, hvis man skal kunne forstå nogle af de hints og antydninger, der er rent sprogligt. Og børnene forstår ikke en pind af det. Så hvis man vil gøre sine børn en tjeneste, skal man ikke lade dem se ”Disney Sjov”, men i stedet sætte sig ned og snakke med dem.

Hvad er det hårdeste ved dit job?

Det er svært at være vidne til børn, som bliver drillet. Jeg har haft børn, som virkelig har kæmpet med udtalen langt op i skoletiden, og så bliver det ofte et problem. Så må man kæmpe for dem og fortælle deres kammerater, at nu må de lige stikke piben ind. Som regel forsøger jeg at investere på forkant ved at lære alle børn i klassen lidt at kende. Det fungerer altid bedre, hvis de kender mig og har en idé om, hvad det er, jeg laver – og at de børn, jeg har med at gøre, er ganske almindelige børn, der bare har en drilletunge. Jeg prøver altid at flytte vanskeligheden væk fra personen. For hvem kan for eksempel skælde en tunge ud? I det hele taget prøver jeg at lære børnene, at vi alle sammen har en eller anden lille uperfekt prik, og det sker der ikke noget ved.

Og det bedste ved jobbet?

Mødet med børnene. Særligt holder jeg meget af de samtaler, jeg i årenes løb har haft med de børn med tale- og hørevanskeligheder, som jeg har kunnet få til at føle sig ganske almindelige. Det er meget vigtigt at fejre børnenes sejre. Jeg har lige siddet med en lille pige, som ved gud kæmper med massive vanskeligheder. I dag fik hun endelig udtalt sit første virkelig solide D nogensinde. Når sådan noget sker, opfører jeg nærmest en indianerdans oppe på bordet, og vi råber hurra, for nu fik vi endelig has på den drilletunge. Jeg husker også at sende en besked til forældrene, så de kan være med til at rose og fejre barnets sejr. Alle kneb gælder i krig, kærlighed og talepædagogik. Det er min filosofi.

Svaret på terningegåden øverst på siden: Børnene elsker en stor is.

Niels Christophersen har en lille kuffert med legetøj, som han bruger til at stimulere børns sprog. Kan du tyde, hvilken sætning terningerne danner? Se svaret i bunden af artiklen.