Fedterøve og nøjeregnende detaljeryttere er aldrig i høj kurs! Derfor er der også udviklet særlige skældsord om sådanne.
Et af de lidt mere vulgære udtryk er stakitpisser, der især florerede i første halvdel og midten af det 20. århundrede. Det er udviklet fra det tysk staketenflicker og betyder en smålig, åndelig småtskåren, nærig eller pedantisk person. Der findes endda et slags ordsprog, der hedder ”Hvad vil du være? – Åh, vandhusrydder og stakitpisser!”. Et vandhus kan være det hus, hvor vandmøllens hjul drejede, men det er også – og især – ældre slang for et nødtørftshus, så en vandhusrydder er altså en lokums-tømmer.
Ordet pernittengryn er måske heller ikke så meget i brug i sproget mere, men der er nu ellers pernittengryn nok!
En pernittengryn er en smålig, pedantisk, nøjeregnende eller gerrig person, en fedterøv eller et nassehoved. Ordet er kendt tilbage til i det mindste 1700-tallet, hvor en smålig personage dog som regel hed en nittengryn.
Forstavelsen nitten er formentlig en afledning eller forvanskning af det gammeldanske nidsk, der kunne betyde en hadefuld eller skinsyg person. Nidsk, der også hed gnisk, kunne også betyde gerrig, karrig eller havesyg, jævnfør en nidding.
Hieronymus Justesen Ranch skrev omkring 1600 en såkaldt skolekomedie, der hedder ”Karrig Niding”, og som er en historie om en frygtelig nittengryn af en personage med dårlige manérer.
Samme Hieronymus Ranch var præst i Viborg og skrev flere skuespil, som blev opført først i Viborg, senere i hele landet. Det er både karske og underholdende stykker, man bør unde sin egen indre pernittengryn at se eller læse.
Forstavelsen nitten kan muligvis også være påvirket af ord som pedantisk eller pertentlig, men det er nidsk og gnisk, der danner hovedspor.
Undertiden blev mandsnavnet Per blandet ind, måske mest fordi der er en god rytme i skældsordet Per Nittengryn, og så blev det efterhånden mest til pernittengryn.
Sådan en pernittengryn er altså egentlig en person, der er så nærig og så nøjeregnende, at han tæller grynene i gryden, når der forberedes grød. Måske har der i visse husholdninger været grund til at tælle grynene. Det var ikke helt ualmindeligt at tyende på landet blev halvsultet, fordi bonden, der havde fæstet tyendet, ville spare, så måske var der gode grunde til, at tyendet brokkede sig over for få gryn.
Pernittengryn, niddinger, stakitpissere! Mere moderne betegnelser er kontrolfreaks, fedterøve, nærigmåse, hvis da ikke stivnede bureaukrater. Der er ingen nåde, når nøjeregnskabet tager for voldsomt over. Sådan bør det også være!
Nu nærmer vi os årstiden, hvor en pernittengryn og gnier i skikkelse af en Ebenezer Scrooge undertiden kan opleves på teatrene.
Denne Scrooge, der er hovedperson i Charles Dickens’ flotte ”Et juleeventyr”, er en koldhjertet nidding, der hader jul og godhed. Heldigvis får han en lærestreg af et spøgelse og en gruppe ånder og så får det gode alligevel sidste ord.