Nordens første moské fylder 50: Noget fremmedartet kom til Danmark

For 50 år siden blev Nordens første moské indviet i Hvidovre. Den runde bygning lignede ikke de andre huse på villavejen, og begivenheden fyldte meget hos avisens læsere

Moskéen er tegnet af arkitekt J. Zachariasen og har plads til 120 bedende. Bygningen er erklæret bevaringsværdig. –
Moskéen er tegnet af arkitekt J. Zachariasen og har plads til 120 bedende. Bygningen er erklæret bevaringsværdig. – . Foto: Kristeligt Dagblads avisarkiv, 22. juli 1967.

Der var noget i gære i Hvidovre. Året var 1967, og på villavejen Eriksminde Allé var en særpræget bygning ved at blive opført.

Den stak ud blandt parcelhusene, da en del af bygningen var rund med et kuppelformet tag og bar det fremmede navn Nusrat Djahan Moskéen.

Bygningen blev indviet for præcis 50 år siden, den 21. juli 1967, og skrev samtidig historie, da det var den første moské i hele Norden.

”Noget nyt og fremmed- artet er kommet til Danmark. Moskéen har en stor kuppel, der hviler på fem søjler. Det er meningen senere at opføre en minaret,” skrev Kristeligt Dagblad den 13. juli 1967, en uge inden indvielsen.

Det var dog ikke kun moskéens arkitektur, der blev skrevet om.

Et kig i Kristeligt Dagblads arkiv viser, at den nye moské gav anledning til både nysgerrighed og nervøsitet, og i et læserbrev fra den 19. juli 1967 kunne man læse følgende:

”Alle de store, fremmede religioner og en hel del små tilmed kommer os tættere og tættere ind på livet, og om nogle af dem gælder, at de – i langt højere grad end islam – har gode chancer for at hverve tilhængere blandt rodløse og desillusionerede europæere. Ikke mindst buddhismen må siges at have gode, naturlige betingelser for at slå rod i afkristnede omgivelser.”

Det var ét blandt mange bekymrede læserbreve, der udtrykte forargelse over de fremmede religioner. De mange breve var dog ikke noget, der forhindrede åbningen af moskéen, og dagen efter den store indvielse bragte Kristeligt Dagblad en lille reportage fra begivenheden.

Af den fremgår det, at der var en stor tilstrømning af mennesker, der var nysgerrige efter at se Nordens første moské, der var opført af ahmadiyya-bevægelsen.

”Alle fik adgang, omend det kneb med pladsen. Det gjorde dog mindre, for varmen fik mange til at fortrække hurtigt fra det enkle og smukke helt runde rum,” skrev Kristeligt Dagblad.

Den store tilstrømning gav dog flere udfordringer end bare pladsproblemer.

”Kun eet fordredes, at man var barfodet, så uden for indgangen hobede fodtøjet sig op, og mange havde besvær med bagefter at finde egne sko i bunken,” skrev Kristeligt Dagblad.

Det var dog heller ikke alle læserbreve, der så med mistro på det nye initiativ i Hvidovre. Under overskriften ”Ikke så værst” skrev en læser få dage efter indvielsen, at ”der er ingen grund til at få kristne kuldegysninger over, at der i Danmark er opstået en islamitisk menighed med en moské og en fordanskning af den hellige skrift.

Og skulle det – mod forventning – føre til, at islam vandt større udbredelse i Danmark, så kunne det måske aftvinge danskere en besindelse på, hvad såvel islam som kristendommen er – og det var vel ikke så værst!”.

Moskéen er stadig aktiv, og det vurderes, at der findes mellem 120 og 140 moskéer i Danmark i dag.