En vigtig farver i Odense

På Assistens Kirkegård i Odense ligger en stor by- og verdensborger

Nederst på gravstenen står: ”Den lidende menneskehed og Odense Bye sukkede, da han gik bort herfra.”
Nederst på gravstenen står: ”Den lidende menneskehed og Odense Bye sukkede, da han gik bort herfra.” . Foto: Steen Røndal Olsen.

En omtale af en præsts prædiken i Kristeligt Dagblad om at finde på mere ærlige beskrivelser af afdøde på deres gravsten end de mere kendte såsom ”Elsket og savnet” har ført til en række eksempler på mere usædvanlige mindeord, som læsere har indsendt til Bagsiden.

I dette tilfælde fra Assistens Kirkegård i Odense var en stor byborger gået bort i 1820 til stor sorg for de lokale – og endda hele ”menneskeheden”.

Nok var afdøde en stor mand, men ”så stor”, spørger Steen Røndal Olsen fra Åbyhøj, der har taget et foto af gravstenen.

”Jeg har vendt tilbage og set gravstenen flere gange med lige stor forundring og tænker, at det vist må være løbet noget af med den, der har lavet inskriptionen,” skriver Steen Røndal Olsen.

Send gerne andre eksempler på specielle gravsten med foto samt oplysninger om placering til bagsiden@k.dk