En af de retter, Poul Joachim Stenders søster serverer for ham, når han besøger hende i Norge, er lakseside med gorgonzola med sherrysovs. Foto: Poul Joachim Stender.
Min søster Nanna har boet 50 år i Norge. Hun spiser geitost og til jul ribbe, der er en form for flæskesteg. Når hun taler om, at hun har fået pinnekjøt, tror jeg, hun har været på thailandsk restaurant og spist med pinde. Men pinnekjøt er åbenbart også norsk mad.
Hun synes, det er morsomt, at vi kalder en bakke på 147 meter for Himmelbjerget. Men da hun er gift med en mand, der hedder Alf, tillader jeg mig at spørge hende, hvordan en mand på næsten 95 kilo kan hedde Alf?
Hendes sprog er en underlig blanding af dansk og norsk. Hun hygger sig ikke med sine børnebørn, hun koser . Hun går heller ikke med hue og sweater, hun har lue og genser på. Og så bander hun ikke. Det gør man ikke i Norge, påstår hun.
Alt det har jeg vænnet mig til. Men jeg vænner mig aldrig til den norske måde, hun staver på. Hun skriver, som ordene udtales. tradisjon, inskripsjon, konklusjon, diskusjon, aggresjon, sjokolade og så videre.
Artiklen fortsætter under annoncen
Hendes dansklærer i folkeskolen ville have givet hende en lussing, ligesom hun fik lussinger for at være det, man i hendes skoletid kaldte kejthåndet.
En af de retter, hun serverer for mig, når jeg er i Norge, er lakseside med gorgonzola med sherry-sauce. Men min søster kunne aldrig finde på at bruge hverken det franske ord sauce eller det danske ord sovs. Det er saus, hun laver. Og derfor har jeg omdøbt laksesidens sherrysovs til "Nannas saus".
