Allerede inden de japanske kirsebærtræer springer ud, udsmykkes butikker og tv-studier med kunstige grene, lidt som når julepynten indtager det offentlige rum på vore breddegrader.
Og når de flere hundredtusinder af virkelige kirsebærtræer springer ud i begyndelsen af april, er det startskuddet til en folkefest over hele Japan.
LÆS OGSÅ: Havens guldgrube - aspargesbedet
Sakura, eller kirsebærblomstring, er et af årets højdepunkter i Japan. Landet dækkes fra nord til syd af en sart-rosa sky af kirsebærblomster fra de mange prydkirsebærtræer. Den japanske havekunst når et af sine højdepunkter. Alene Ueno-parken i Tokyo tæller over 1.000 træer i parkens centrale midtergang. Og templer og pagoder som Det Gyldne Tempel eller Kyomizo-templet i Kyoto klædes i kniplingsagtige gevandter, når de tætvoksende træer er i fuldt flor.
Meteorologisk institut offentliggør dagligt rapporter om, hvor blomstringen er på sit højeste i det 3000 kilometer lange land. Blomstringen begynder på Okinawa og Kyushu-øen i syd i slutningen af marts og glider langsomt nordpå som et forgængeligt tæppe, der trækkes hen over landskabet.
Brudeparrene flokkes under de sarte blomster, og japanerne samles til hanami, en skovtur til skønhedens og forgængelighedens ære. Kirsebærblomstringen, der bjergtager ved sin skønhed, men kun varer ganske få dage, symboliserer livets forgængelighed, som er en grundlæggende idé i buddhismen: livet er smukt, men kort som en kirsebærblomst, der folder sig ud og falder til jorden som i et suk. Hanani er opfordringen til at meditere over denne sandhed men også, og måske i stigende grad, en familiefest, der ledsages af rigelige mængder grøn te og sake, risvin og brændevin.
Sakura fejres også i USA, for eksempel i Washington D.C., som i 1912 fik 3000 kirsebærtræer foræret af Japan som tegn på det blomstrende venskab mellem de to lande.
Symbolværdien har gjort kirsebærblomsterne til et yndet motiv i traditionel japansk poesi og malerkunst. Kirsebærgrene, der løber som en frise på de malede vægpaneler, udsmykkede shogunens paladser, som også kunne være kaserner for samuraierne. Og kirsebærblomsterne var netop et symbol for samuraierne, som forventedes at få et kort, men rigt liv i shogunens tjeneste.
Da shogun-styret blev afløst af meiji-kejserdømmet, der satte sig for at gøre Japan til en moderne stormagt, fulgte kirsebærsymbolikken med, og de japanske selvmordspiloter malede kirsebærgrene på deres fly, umiddelbart før de lettede.
I dag er den krigeriske symbolik forsvundet. Tilbage er det bjergtagende syn af et sart, smukt, forgængeligt blomsterflor. Som er på sit højeste netop nu.