Nu er der uklippede naturarealer i pæne Ebeltoft

Det er ikke sjusk, når vilde planter får lov at gro frit i et 11 kilometer langt bånd omkring Ebeltoft. Formålet med naturbåndet er at øge udbredelsen af områdets mange særlige og sjældne arter samt mindske risikoen for, at de uddør

I Ebeltofts BiodiverCity-bånd findes en del af planten rundbælg, eneste værtplante for larverne af dværg-blåfugl.
I Ebeltofts BiodiverCity-bånd findes en del af planten rundbælg, eneste værtplante for larverne af dværg-blåfugl. . Foto: Molslaboratoriet.

Ved firmaet Holmriis El i Ebeltoft står græs og blomster højt, farverigt, men også visnende. En lind strøm af kunder og servicebiler kommer og går. Måske nogle lægger mærke til det ufriserede ydre på de 7000 kvadratmeter friarealer omkring bygningerne.

Men Holmriis El er hverken ved at gå konkurs eller har fyret havemanden. Og direktør Peder Holmriis er heller ikke ligeglad med virksomhedens udseende. Derimod har han indgået en aftale om naturplan med Nationalpark Mols Bjerge. Her drives nu 2000 kvadratmeter som lysåben varm Molsnatur, blomster- og insektrigt græsland.

Naturmæssigt er målene allerede indfriet. De kuperede sandjorder ved virksomheden bliver ikke klippet før til september, hvor høet så fjernes – til den tid har insekter lagt æg og blomsterne smidt frø. Nationalpark Mols Bjerge følger op med flora-undersøgelser og fandt her 79 urter i plænen – botanikerlækre ting som pimpinelle, bitter bakkestjerne, liden museurt, blåmunke, rødknæ, storblomstret hønsetarm, stribet kløver og sandskæg (læs det højt, det er et digt).

Men der er udfordringer i bynaturprojekter. Især hvis bynaturen skal blive levesteder for truede planter, dyr og svampe som her i Ebeltoft og ikke kun lidt sukkerkold aflads-natur med insekthotel, fuglekasser og blomsterbuske.

I by og have holder mange jo netop af den kulturprægede æstetik, skiftende blomstringer, konstant og friskgrøn frodighed, plan og orden. Nok en rest af årtusinders kamp mod en genstridig natur, som hele tiden voksede ind over vores mark, eng og have – i have og mark vil vi have kontrollen. Og ikke mindst i den friserede gamle stokrose-købstad Ebeltoft, der lever af nostalgiske og kritiske turister. ”Hvad vil turisterne dog ikke sige, når tingene flyder?”, er et hyppigt tema i lokale læserbreve.

Dværg-blåfugl har nu mange gode levesteder blandt de vilde planter.
Dværg-blåfugl har nu mange gode levesteder blandt de vilde planter. Foto: Nationalpark Mols Bjerge

Projektet har dog fået medvind. Syddjurs Kommune er visionært og modigt gået med og har lagt mange af deres bynære naturarealer om med ændret drift, der fremmer Molsnaturen – på idrætsanlæg, institutionsarealer, vejrabatter og byudviklingsområder. Her har de ryddet selvgroet fyr, birk og rynket rose, og nationalparkens frivillige har ryddet gyvel.

Nationalparkerne har frivillighed som stærk værdi. Og mange Ebeltoft-virksomheder har taget imod projektets tilbud om naturplan, blandt andet tekstildesign-virksomheden KVADRAT, Dansk Supermarked Bøgehøj, SKOMØ, Schjerning Farver, Holmriis El, Møller-Nielsen Natur og Ebeltoft Golf Club.

Samlet indgår nu over 40 hektar! Overalt er det den samme sandede næringsfattige lysåbne natur, der er i fokus. Målet er at skabe et sammenhængende bånd af netop denne habitat (levested) – fra Ebeltoft-halvøens sydspids, bag om Ebeltoft op til bunden af Ebeltoft Vig – et stræk på 11 kilometer! I turistbyen Ebeltoft får vi dermed en fantastisk platform for formidling af biodiversitet og naturpleje – projektnavnet er BiodiverCity – Blomstrende Bånd gennem Byen.

I maj stod kornet stenbræk, vellugtende gulaks og mark-frytle og blomstrede rigt ved en del af BiodiverCity-virksomhederne i Ebeltoft.
I maj stod kornet stenbræk, vellugtende gulaks og mark-frytle og blomstrede rigt ved en del af BiodiverCity-virksomhederne i Ebeltoft. Foto: Nationalpark Mols Bjerge

Formålet med naturbåndet er at øge udbredelsen af områdets mange særlige og sjældne arter, mindske risikoen for, at de uddør og – hvis de alligevel uddør lokalt – at øge chancen for, at de genindvandrer.

Vores registreringer har givet de første resultater. Den halvsjældne lille sølvblågrå dagsommerfugl dværg-blåfugl findes på næsten alle naturarealerne i BiodiverCity-båndet – den eneste plante, som dens larve kan leve på, den halvsjældne rundbælg, findes rigt i båndet. Og nu slås rundbælg ikke på voksestederne, og kun da overlever larverne og bliver til sommerfugle.

Vi tigger og beder dog lodsejerne om at slå nogle smukt slyngede stibånd gennem de uklippede græsarealer. Sammen med infotavler skal det tydeligt vise forbipasserende, at det ikke bare er rod og ligegyldighed, der er på færde. Her er vi bare (som arkitektfirmaet Habitats så fint udtrykker det) ”vilde med vilje”. Lodsejerne har taget det til sig – tiden vil vise, om byens borgere, turister og sommerfugle ikke gør det samme.