Nu får vi endelig det sidste stik

Mange har endelig fået det sidste stik mod coronavirus. Og der er stik i lange baner i sproget og i sproglige vendinger, som sprogeksperten ser nærmere på her

Illustration: Morten VOigt
Illustration: Morten VOigt

Der er håb. Snart har de fleste fået sidste stik .

Der er ikke tale om kortspil, men spil mod en ondskabsfuld modspiller, der har haft trumfer i ærmerne, covid-19. Når vi får sidste stik, kan vi snart bevæge os friere. Det må næsten blive årets vending. Selvom det ikke er årstiden for at udnævne årets ord eller årets vending, så burde sidste stik tage stikket hjem. Det lille prik med den store virkning, som symboliserer vending mod lysere tider.

Lille ord – stor betydning

Ordet stik er kommet til ære og værdighed. Det er et sjovt lille ord, der har mange betydninger og indgår i sprogbrugen på utallige måder som substantiv, verbum, adverbium. Ordet har en rod i plattysk stecken, der betyder at stikke ned i eller at have en dybde. Det kan også have rod i ældre germansk, hvor stik kunne betyde en pæl.

De fleste moderne betydninger har rod i disse nævnte, trommestikker, tændstikker og tandstikker er tynde pinde, tynde pæle. Men hvad så, hvis man er på stikkerne, der betyder, at man er ivrig og parat eller travlt beskæftiget? Den er sjov, fordi den stammer fra en gammel dansk vending, der egentlig betød at stå på tynde ben eller på pinde, så man var nødt til at bevæge sig.

Stikkere og æresbegreber

Stikkere, altså ikke dem med kanylerne i vaccinationscentrene, men folk, der mod betaling angiver andre mennesker, er ubehagelige. Her har begrebet rod i forestillingen om at blive stukket med kniv bagfra.

Det hører til de tidligste æresbegreber, at man fægter med åben pande, ansigt til ansigt, så at stikke nogen ned bagfra er og har altid været usselt. Det blev ført hård proces med landssvigere og stikkere efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Tempo og sejlersprog

Ordet stik har avlet mange andre betydninger. Man kan føle et stik af misundelse eller som et stik i hjertet, eller man kan have en stikkende smerte.

Det er alt sammen afledninger af forestillinger om eller smerten ved at blive stukket helt konkret med en spids genstand.

Stik kan imidlertid også betyde at bevæge noget i rask tempo, som når man stikker nogen en pengeseddel eller stikker en løgn. Og så kan det, og her er det med rod i en nederlandsk variant af samme ordstamme, betyde slyngning eller at slynge noget. Det gør man, når man slår eller binder et dobbelt halvstik, der jo er ramsaltet sømands- eller sejlersprog, ligesom det herlige ord pullertstik, der såmænd bare betyder en solid dobbelt halvstik om pullerten på kajen, der skal holde båden fast, så den ikke stikker til søs.

Endnu flere slags stik

Der er en fast vending som at holde stik, der betyder, at noget bliver som forudsagt. Det kommer fra tysk Stich halten, som vist har hentydet til beklædning, der var så stærkt, at det ikke bristede.

Man kan også skammeligt blive ladt i stikken, af tysk im Stiche lassen, og her må man forestille sig at være efterladt i nød og fare.

Jo, der er stik i lange baner i sprog og sproglige vendinger. Glædeligt nok, så stikker stikkene i armen i vaccinationen vist dybt nok til, at vi snart igen kan stikke sammen med venner, mens coronaen gerne må stikke af.