Nu gælder det om at flashe

Snart er det Oscar-tid, og det betyder som regel tid til at flashe for kameraerne. Men hvorfor ikke – sprogligt set – bare vise sig frem

Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt.

Unge mennesker viser sig ikke frem. De flasher. Når man flasher sine nye sko, smartphone, ørenringe, sig selv eller noget andet smart, så betyder det at fremvise for at imponere eller tiltrække sig opmærksomhed.

Skuespillerne på den røde løber ved Oscar og andre prisuddelingsfester flasher for kameraerne. Thomas Vinterberg og hans hold fra ”Druk” kommer til at flashe på løberen for en Oscar i år. Held og lykke! Cool personer i superfedt tøj med de sejeste outfits flasher. Når man flasher, slår man stort op: Se mig! Her kommer eddersmarte jeg! Man flasher ved at flashe! Verbet kan også betyde, at noget pludseligt slår ned, noget farer igennem hovedet, dukker pludseligt op som flashback. Billedet flasher gennem hjernen, når noget gør indtryk.

Det er blitzen, der flasher

Verbet flashe kom ind i dansk fra engelsk omkring 1990. Dets umiddelbare rod er det ligeledes engelske substantiv flash . Det kommer af et middelalderligt engelsk ord, flashen, der egentlig betyder at blive overstænket eller oversprøjtet.

Men ordet flash har vi såmænd brugt på dansk i hvert fald tilbage i 1950’erne i en bestemt betydning, nemlig for en blitz til et fotografiapparat. Mange tyske låneord, som blitz, fik konkurrence fra engelske udtryk i årtierne efter krigen.

Jeg fik et fotografiapparat i konfirmationsgave i 1964. Min mor gjorde meget ud af at forklare, at der jo var blitz til, en såkaldt flash, en lille parabol, der skulle foldes ud, og en pære, der skulle isættes. Når sådan en pære eksploderede ved en optagelse, så skal jeg da love for, at det flashede. Og man brændte let fingrene på den der blålige pære, som nærmest var smeltet!

Vis dine gadgets frem for alle

I dag flasher unge med de fedeste gadgets bedst! Gadgets kom ind i dansk i 1990’erne fra engelsk, hvor det egentlig betyder en mekanisk dims eller en smart indretning.

I tv-programmet ”Kender du typen?” diskuterer Anne Glad ofte, om en person er til gadgets eller ikke er til gadgets. Altså, er man til tingeltangel eller ej?

Elsker man farvestrålende kinesiske katte af billigt materiale, der vinker mekanisk med poten? Eller underlige dimser, der ikke er til noget? Så er man til gadgets. Gud ved, om man burde samle på mærkeligt og ubrugeligt skrammel for at flashe bedre?

Superhelte, der flasher

Mit barnebarn har en alder, hvor han har opdaget superhelte. Han fortæller lange historier om det, de kan. Der en lynhurtig superhelt, der hedder Flash, klædt i ildrødt. Han er så hurtig, at man sjældent når at se ham, forklarer min lille superhelt, barnebarnet. Hans begejstring over superhelte giver skønne flashbacks. Det går nemlig op for mig, at ham her Flash kender jeg da fra mine egne drengeårs serieblade. Da hed han Lynet. Der var også en engelsk Flash Gordon i hæfter og på tegnefilm. Det var en figur, der blev grundlagt af Alex Raymond i 1934. På dansk og for eksempel i Seriemagasinet hed han Jens Lyn, såmænd. Han var i evig kamp mod de onde fra planeten Mongo, hvor den forfærdelige kejser Ming herskede. Man talte dansk dengang og gav kineser- eller koloninavne til skurkene, der ofte havde skæve øjne, men Jens Lyn var lyshåret, bredskuldret og havde blå øjne.