Kan vi ikke bare én gang for alle blive enige om, at der er stof til dårlige nerver overalt – hos grønthandleren, der falbyder spidsemoden ananas, og i Ikea, hvor man ikke længere bare skal købe usamlede møbler, men tillige opleve – uden at de besværer sig med at forklare hvad.
Ikke engang frisøren er et safe space for den sarte boomer: Så sidder jeg dér og skal klippes. Det sker. Omgivet af produkter kommer overfaldet midt i en produktomtale: Dette produkt går ind og tilfører fugt, hører jeg og gyser stille. Næste produkt går også ind og gør noget, olierer, utvivlsomt. Og søreme om ikke produkt nummer tre udviser samme spankulerende adfærd. Det kræver meget af mig ikke at "lave en Karen" – men nu har jeg næret mig i 10 år med stor lykkefølelse til følge. Udtrykket "en Karen" henviser til hende den frygtelige brok-boomer-type, der uafladeligt og på urimelig vis hidser sig unødigt op over en dørkarm.
Ikke desto mindre har jeg en ubændig trang til at spørge den søde frisør: Hvad tror du, der ville ske, hvis du nøjedes med at sige, at produktet tilførte fugt – uden påstande om gangbevægelser og indgange? Vi ved nemlig godt, at dine produkter ikke kan gå.
Men jeg nikker bare venligt og tænker på den dag på apoteket, hvor jeg overhørte en samtale om et medikament, der "går ned og gør noget godt for tarmsystemet".
Lønmodtagere gør noget lignende skrækkeligt: De møder hver dag ind på arbejde. Det bliver ikke mig, der spørger, hvorfor de dog ikke bare møder på arbejde, men hvis du er en lille smule Karen, kunne du måske spørge? Og nu du er i gang, så medtag også lige dem, der støtter op om et eller andet, der sikkert er fornuftigt. De, der går planken ud og støtter op omkring, springer du bare over. Det bliver for hårdt.
Hvorfor, hvorfor, hvorfor nøjes de ikke bare med at støtte? Jeg forstår dem ikke! Heller ikke dem, der insisterer på at starte et firma op, når de nu lige så nemt bare kunne starte det?
Og hvorfor ikke også spørge dem, der åbner op, om det, de åbner op, bliver mere eller mindre åbent af det dér op. Og måske forsigtigt foreslå, at de nøjes med at åbne. Det kræver muligvis forsikringer om, at det er helt forsvarligt og vil sprede stor glæde.
Visse mennesker bliver decideret troldegrønne i hovedet og går ind i døre, når de hører nogen, der kommenterer på. De forstår (heller) ikke, hvad det meget-irriterende på overhovedet laver der. Indrømmet, det lyder efterhånden vanartet uden på, fordi der er blevet "kommenteret på" så uforklarligt længe, siden 1994, hvor TV-Avisen lukkede et sådant på ind, siger Den Danske Ordbog, som, forståeligt, har inkluderet "kommentere på", naturligvis med anmærkningen om, at det af nogle regnes for ukorrekt. Jo tak.
Tillad mig følgende suppeterning: at holde betyder vitterlig ikke det samme som at holde op, holde af, holde med eller holde ud; men starte op og starte ud betyder nøjagtig det samme som at starte. Fortsæt selv.
Dette er en sprogklumme. Klummen skrives på skift af forfatter Susanne Staun og seniorredaktør Henrik Lorentzen