Jeg bliver ofte spurgt, hvordan de forskellige dyrearter klarer sig gennem vinteren.
Tiden med frost, sne, mørke og manglende vækst er en prøvelse for alle arter, men de naturligt hjemmehørende planter og dyr har tilpasset sig på hver sin måde, så de overlever den hårde tid.
Blandt fuglene skelner man mellem standfugle, som bliver i landet hele vinteren, og trækfugle, som flygter sydpå, inden kulden kommer. Det er især insektædende fugle som svaler og sangfugle, der trækker til Sydeuropa eller troperne, men mange vadefugle og en del andre fugle stikker også af i vinterhalvåret. Mest ekstrem er den elegante, fiskeædende havterne, der hvert efterår rejser fra Danmarks kyster til Antarktis og hvert forår returnerer til vores land, en rejse på over 40.000 kilometer, da de ikke flyver den lige vej og fouragerer i fiskerige områder undervejs. Forskere har beregnet, at fuglen i løbet af et fuldt havterneliv på omkring 32 år flyver cirka 2,3 millioner kilometer svarende til tre returrejser til Månen.
Insektædere som svaler, mursejlere og sangfugle trækker ikke helt så langt væk, men de må af sted til områder med mange insekter, og en stor del rejser til tropisk Afrika. Svalernes træk til troperne foregår diskret og ofte højt på himlen, så man ikke bemærker de små fugle og blot noterer, at de pludselig forsvinder om efteråret. Inden de forlader os, samles de gerne i søernes rørskove og fouragerer lavt over vandet, og derfor var det engang en udbredt folketro, at svalerne forsvandt ned i vandet og overvintrede på bunden af søerne.
Det er dog ikke alle insektædende fugle, der trækker væk. En del insekter, edderkopper og andre smådyr overvintrer i barkrevner, og det har den lille træløber fundet ud af. Fuglen har stærke fødder og et fint og tyndt buet næb, så den piler omkring på stammer, altid nedefra, opad og rundt i en spiral for at støvsuge stammernes bark for insekter. Det er et hårdt liv, og der skal mange insekter til at mætte fuglen – især i kolde vintre – og derfor dør mange træløbere i de strengeste vintre.
Insekter har et væld af måder at klare vinteren på. Hovedparten overvintrer som æg, små larver eller pupper, efter at de voksne er døde, men en del overvintrer dog som voksne. De tåler som regel ganske hård frost, fordi de har antifryseproteiner eller andre stoffer i blodet, som derved ikke bliver fyldt med dræbende iskrystaller, når kulden kommer. Når temperaturen falder til under frysepunktet, bliver kropsvæsken bare tyktflydende, så insektets bevægelser bliver træge som i slowmotion og ved streng frost går helt i stå.
Midt om vinteren kan man let finde voksne biller og bredtæger i dvale under løs bark, og hvis man er meget heldig, kan man finde den godt camouflerede puppe af forårssommerfuglen aurora i græsset. Den er puppe i næsten 10 måneder fra først i juli til først i maj. Hvis man er endnu heldigere, kan man se sommerfuglen "det hvide C" i hvile i lave buske og træer midt i den koldeste vinter, hvor den sidder frit fremme og efterligner et vissent blad. En del arter søger ind i hule træer, andre huler eller kolde huse og kældre, hvor de sidder i dvale i mange måneder. En af dem er husmoderuglen, som har for vane at sætte sig tæt sammen i små selskaber.
Langt de fleste insekter gør dog ligesom korsedderkoppen: De dør, efter at de har lagt æg, og findes slet ikke i voksenstadiet i vintertiden. I det tidlige forår er der ingen kravlende korsedderkopper, men kun æg, og i resten af foråret og i første halvdel af sommeren er der kun små korsedderkopper. Danmarks tungeste edderkop, den nyindvandrede, flotte hvepseedderkop, har samme biologi. Hunnen bliver gigantisk i løbet af juli-august og dør i september, efter at hun har spundet en valnøddelignede ægkapsel med flere hundrede æg.