Prøv avisen

Ny tegneserie puster liv i Germanien

Flere af Nationalmuseets berømte genstande som Dejbjergvognen og Gundestrup-sølvkarret er også blevet placeret passende steder i den historiske tegneserie, så den spinder sig omkring virkelige genstande. Foto: JAKOB BOSERUP

Historisk tegneserie levendegør det tredje århundrede e.Kr., hvor romerne styrede Europa, og germanske stammer forsøgte at blande sig. Tegneren Eric Knipper fortæller sin historie i samarbejde med fagfolk fra Nationalmuseet

Året er 258 e.Kr. Det germanske stammeforbund alemannerne har angrebet Roms nordligste forsvarsværk, Limes, og de nordlige provinser plyndres. Rom sender en straffeekspedition af sted under ledelse af kejser Gallienus.

Så dramatisk sættes scenen i den nye tegneserie Germania. Herefter går det over stok og sten eller rettere slag i slag for vores helt, Hariuha, en kimbrerkriger i romersk tjeneste.

LÆS OGSÅ: Plejehjemsbeboers livshistorie blev til en tegneserie

Men tiden omkring det tredje århundrede e.Kr. var dramatisk, og den absolutte magtfaktor, Romerriget, spillede med mere eller mindre held med de militærstrategiske muskler over for sine naboer. Mere held, når de fik skabt splid mellem de germanske stammer. Mindre held, når selvsamme stammer slog pjalter og våbenføre mænd sammen for at gå imod stormagten.

Perioden har derfor altid haft forskernes bevågenhed, og nu dukker en tempofyldt tegneserie op, der levendegør historien.

Jeg har altid været optaget af jernalderen og de mange folkeslag dengang. Så idéen til en tegneserie om netop den periode tog form efterhånden som jeg fik mere kendskab til perioden. Til sidst kontaktede jeg Nationalmuseet og foreslog et samarbejde omkring et sådant projekt, fortæller Eric Knipper.

Museets tidligere særudstilling Sejrens Triumf satte for alvor Eric Knippers tanker i gang. Den handlede om de nordiske jernalderfolk set i skyggen af Det romerske Imperium og udstillede blandt andet romerske genstande fundet på dansk jord. Her gik det op for Eric Knipper, at de ikke kun var et resultat af handel. De var også et udtryk for den meget aktive romerske udenrigspolitik:

De romerske genstande fundet i Norden viser, at romerne havde en finger med i spillet i magtkampene heroppe. Det synes jeg er spændende. For det viser jo, at vi ikke bare var et lille land højt mod nord og uinteressante for resten af verden. De magtfulde romere gjorde sig faktisk den ulejlighed at lave alliancer med høvdingene heroppe, forklarer Eric Knipper.

En del af de romerske genstande var nemlig ikke simple handelsvarer, men yderst kostbare og enestående. Den slags ting blev ikke handlet ad gængse veje, men givet i gave fra en hersker til en anden. På den måde brugte romerne gaveudveksling til at danne alliancer med nøje udvalgte germanske ledere, og på den måde kunne de blande sig i interne magtopgør i Germanien.

Eric Knipper skrev et manuskript, der beskrev de mange opgør mellem de germanske folkeslag og romerne og de mange, til tider meget udspekulerede, alliancer på kryds og tværs af tilhørsforhold. Så hovedpersonen, Hariuha, når at kæmpe både for og imod romerne og både med og imod anglerne. En meget sandsynlig karriere for en kriger dengang.

Historien om Hariuha ligger så tæt op ad sandheden som muligt. Eric Knipper skrev manus og tegnede tegninger i tæt parløb med fagfolk fra Nationalmuseet.

Arkæolog og museumsinspektør Peter Pentz var en af dem og oplevede det som en spændende, faglig udfordring:

Som forsker arbejder man jo med materialet og forsøger derigennem at få viden om tidsperioden. Så vi ved de ting, materialet fortæller os. Men med tegneserien blev vi virkelig udfordret på fagligheden, for Eric stillede spørgsmål om alt muligt og umuligt, smiler Peter Pentz.

Lyset inde i husene var for eksempel et springende punkt, og her blev der til lejligheden placeret en romersk lampe.

Flere af Nationalmuseets berømte genstande som Dejbjergvognen og Gundestrup-sølvkarret blev også placeret passende steder i historien, så den spinder sig omkring virkelige genstande. Våben, skjolde og klædedragter er ligeledes tegnet efter fundkataloger for at få dem så korrekte som muligt.

Personernes navne er hentet fra tidens runeindskrifter, og krigerne sejler i et skib, der til forveksling ligner Nydambåden. Så tegneserien tager afsæt i det arkæologiske materiale og er dermed en farverig historietime.

Og så er det naturligvis et ydmygt håb, at folk lokkes ind på museet for at se den ægte vare.