Nyt fund kaster lys over jægerstenalderens åndelige verden

Fundet af en ornamenteret hjortetaksstav på bunden af Roskilde Fjord løfter en flig ind til Maglemosetidens åndeverden, og sammen med andre fund leder det på sporet af tidens trosforestillinger

En genstand som denne hjortetaksstav har ingen praktisk funktion haft, men med sin udsmykning og gennemboring har den snarere haft en magisk betydning, mener museumsinspektør Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet.
En genstand som denne hjortetaksstav har ingen praktisk funktion haft, men med sin udsmykning og gennemboring har den snarere haft en magisk betydning, mener museumsinspektør Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet. . Foto: Tine Bonde Christensen/Nationalmuseet.

Den godt 40 centimeter lange hjortetak gør ikke meget væsen af sig. Men dens svage spor af ornamentering peger på Maglemosekulturen, og et boret hul og en tilspidset ende på takken vækker interesse.

Museumsinspektør Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet har fået indleveret fundet som danefæ, og han er ikke i tvivl om dets helt særlige betydning:

”En genstand som den her hjortetaksstav har ingen som helst praktisk betydning, som for eksempel en økse eller benkniv har det. Men med sin udsmykning og gennemboring har den snarere haft en magisk betydning. Og der er ingen tvivl om, at magi og den ånde- lige verden havde stor betydning i datidens jægersamfund, og det begynder vi at se flere og flere spor efter,” forklarer Peter Vang Petersen.

Fundet i Roskilde Fjord lægger sig nemlig i forlængelse af fund, der blev gjort ved de nylige udgravninger i Rødby Havn forud for anlægget af Femern-forbindelsen. Her afdækkede arkæolog Søren A. Sørensen fra Museum Lolland-Falster et lille område med nedstukne stave, økseskafter, buer og paddelårer samt dyrekæber, der blev tolket som ofringer.

”Offerområdet ved Femern-udgravningerne lå på kanten mellem den tørre og den våde verden og dermed i et ’grænseområde’. Hjortetakken fra Roskilde Fjord blev ligeledes fundet stukket ned på et sted, der i Maglemosetiden udgjorde bredden af en sø og dermed også symboliserede en overgang. Så man har tilsyneladende ønsket at markere disse overgange og set dem som noget særligt,” fortsætter Peter Vang Petersen.

Hidtil er den type fund ikke blevet tolket i rituel retning. Men nu er de efterhånden så talrige og fundomstændighederne så specielle, at de to arkæologer vover pelsen og sætter de her genstande i forbindelse med tidens åndelige verden.

”Jægerstenalderen var en tid og en verden, hvor man havde brug for beskyttelse og styrke og søgte hjælp hos ånderne for at afværge ondt. Her kan de nedstukne stave have spillet en rolle som en slags mobile totempæle til at markere overgangen til den åndelige verden og måske udgøre en slags magisk hegn omkring en boplads. Man kunne altså placere dem, hvor der var brug for det, og derfor er de også tilspidset i den ene ende”, påpeger Peter Vang Peter-sen.

Hjortetaksstaven fra Roskilde Fjord er også udstyret med et hul, og den slags er ofte og uden videre blevet tolket som skafthuller. Men det kan også have en åndelig betydning, idet huller i trosmæssig sammenhæng bliver set som passager for ånder. Ånder kommer ind og ud af huller, og det borede hul i hjortetakken kan derfor være ment som en indgang til åndernes verden.

Desværre er ornamentikken på hjortetaksstaven ikke så tydelig, men der synes at være tale om zigzag. Netop zigzagmønsteret var meget udbredt i jægerkunsten, og Peter Vang Petersen har en mulig forklaring på det:

”Mange udsmykninger dengang havde også en magisk betydning, og en del mønstre er sikkert inspireret af dyreverdenen. Hugormen var et markant og meget genkendeligt dyr og et dyr, der signalerede ’Hold dig væk’. Så måske tillagde man zigzagmønstre hugormens egenskaber og anså dem for beskyttende. Fund af dekorerede skildpaddeskjolde fra stenalderen tyder også på, at de har afluret dyrene omkring sig, og her har den giftige hugorm givet skilt sig ud,” siger Peter Vang Petersen.

Om hjortetakken fra Roskilde Fjord også har zigzagmønster, må tiden vise. Men at tilskære en skæv hjortetak til en dekoreret stav har haft en eller anden særlig betydning for Maglemose-jægerne, og de har næppe heller gået og tabt de her stave tilfældigt i vandkanten.

Så en tolkning i rituel retning virker sandsynlig, og forhåbentlig kan yderligere fund afsløre mere om, hvad folk troede på dengang for 8000-10.000 år siden.

Hjortetakken menes at være en totempæl, der markerede overgang til en åndelig verden.
Hjortetakken menes at være en totempæl, der markerede overgang til en åndelig verden. Foto: Tine Bonde Christensen/Nationalmuseet