Ode til en orange rod

Sæt pris på en gammel kending og giv den mere plads på bordet. Selv ved vintertid er guleroden et trofast, vitaminrigt og væsentligt tilbud til menuen

Tidligere kogte man livet af guleroden. I dag finder den vej til køkkener og borde på mange andre og mere delikate måder. Det kan være som flan og i skiver med boblevand og persille som vist her. –
Tidligere kogte man livet af guleroden. I dag finder den vej til køkkener og borde på mange andre og mere delikate måder. Det kan være som flan og i skiver med boblevand og persille som vist her. – . Foto: Susanne Utzon.

I dag skal der lyde en hyldest til guleroden, som alt for ofte får rollen som statist og i den grad bliver underkendt. Mens andre smarte grøntsager som artiskokker og asparges kan sætte et middagsbord i svime, så lever guleroden med at blive gnasket råt eller lægge en bund i gryderetter og supper.

Alt for sjældent får roden lov til at spille den hovedrolle, den fortjener, når den nu alene på grund af farven burde have stjernestatus, for ikke at tale om at den er super sund – hele året. Nok er den lækrest om sommeren, når den er spinkel, sprød og knasende skøn, men selv ved vintertid er den et trofast, vitaminrigt og væsentligt tilbud til menuen. Er den blevet lidt tyk og grov, er der bare så meget mere grund til at kæle for den.

Langt fra at være prætentiøs og kræve timer i køkkenet, så er roden nem at gå til, men bliver ofte behandlet som et stedbarn. I gamle tider kogte man oven i købet livet af den. Nu om dage kan den finde vej ind i ovnen med andre rodfrugter eller blive honning-glaceret med timian, hvis det går højt.

Før man gnasker som Snurre Snup, er det måske værd at tænke på, at guleroden er af gammel ædel byrd. Den har forfædre tilbage til Afghanistan og tidernes morgen, af spinkel størrelse og hvid og lilla art. Nye undersøgelser har vist, at der eksisterede orange gulerødder allerede på romernes tid, men de kom først på spisebordene, da hollandske gartnere begyndte at manipulere med dem.

Legenden vil, at de udviklede guleroden som støtte for selvstændighed og Vilhelm, prins af Orange, der grundlagde det hollandske kongehus. Orange er stadig både kongehusets og den nationale farve i Holland. Roden slog an fra 1500-tallet, også i Danmark, da Christian II inviterede hollandske bønder op og gav dem Amager at dyrke på. Derfor hed gulerod oprindeligt Amager-rod på dansk.

I dag kan man finde gulerødder i andre kulører. Uanset farven, er det sjovt at gøre lidt ud af dem, også til hverdag. Her er to forslag, som kan spises til forret eller tilbehør.