Mine solo-sommerferier hos farmor i København omkring 1960 omfattede mange eksotiske oplevelser. Det var blandt andet at køre i sporvogn, at gå på museum, at tage i Tivoli, at bestige Rundetaarn. Efter denne type anstrengende oplevelser fulgte feriens absolutte højdepunkt: Besøget i cafeteriet på øverste etage af Daells Varehus.
Her lød menuen for den 7-11-årige på en isanretning med flødeskum og syltetøj serveret i en blank skål med fod og en gul sodavand. Farmor nød en kop sort kaffe. Besøget i Daells Varehus' cafeteria var en ellers ukendt luksus for mig. Jeg boede på landet på Sydvestfyn.
Min farmor var årgang 1885. Hun levede et spartansk pensionistliv i København, hvor mange årtiers længsel efter kulturelle oplevelser omsider kunne opfyldes. Hun var en lille tynd dame, som ikke gik uden for en dør uden hat, mørk overfrakke og tørklæde.
Hun var midt i halvfjerdserne, da hun inviterede ét barnebarn ad gangen på en uges soloferie. Et vigtigt formål var at dele sin begejstring for kultur og historie med den yngste generation. Her fik jeg alle tiders introduktion med åbne øjne og ører - og ømme fødder. Jeg blev træt, før min farmors målrettede dagsprogrammer var gennemført.
I 1998 genså jeg cafeteriet i Daells Varehus. Nu var det mig, der fik kaffe, og det var besøget på cafeteriets toilet, der sendte mig en hurtig tur tilbage til 1960. Jeg havde glemt, at den lille feriedreng også skulle tisse.